Betula kuldet
Betula kuldet 1 dag gamle
Navnene er IKKE hentet fra TV-Serien Vikings,
men derimod hentet fra Bog-Triologien om Lodbrogsønnerne skrevet af Lasse Holm.
Betula kuldet født den 17. august 2021 | ||||
---|---|---|---|---|
Navn | Køn | Farve | EMS kode | Status |
DK Flowerchild Betula Thorvald Træskær (ingen bånd) | Dreng | Blå Mitted | Rag a 04 | Solgt til Cleoh og Simon i Helsingør |
DK Flowerchild Betula Rolf Rapkæft (blå bånd) | Dreng | Blå Bicolour | Rag a 03 | Solgt til Marie i København Ø |
DK Flowerchild Betula Ylva Skjoldmø (rød bånd) | Pige | Blå Colourpoint | Rag a | Sov stille ind 20.09.2021 R.I.P. |
DK Flowerchild Betula Sture Sjællænder (gul bånd) | Dreng | Blå Mitted | Rag a 04 | Solgt til Gitte i Skive |
DK Flowerchild Betula Rolf Rapkæft
Navn : DK Flowerchild Betula Rolf Rapkæft
Køn : Han / Male
Farve : Blå Bicolour, RAG a 03
DK Flowerchild Betula Sture Sjællænder
Navn : DK Flowerchild Betula Sture Sjællænder
Køn : Han / Male
Farve : Blå Mitted, RAG a 04
Navn : DK Flowerchild Betula Rolf Rapkæft
Køn : Han / Male
Farve : Blå Mitted, RAG a 04
Indavl / Inbreeding = 0,0%
|
|||
---|---|---|---|
PL* Unikat Ameleony,
RAG a 04, 12-06-14 PL/DK |
Falkenwald Leon, RAG g 04, 26-04-07 |
PL* Carlo Prado Mellizo, RAG a 04, 08-07-03, ES/DE |
EC WC Tatjana Grisu, RAG a 04, 20-07-01, ES/ES |
IC Tatjana Falina, RAG a, 09-07-00 |
|||
Colleen von Locksley, RAG n 04, 23-07-05 |
IC Fancyrags Pablo Pacasso, RAG a 03, 24-03-02 |
||
CH Tessy vom Tannensteig, RAG n 04, 28-03-03 |
|||
Peppa Ameleony,
RAG g 04 |
CH Rockcreek Mister America of Ameleon, RAG a 03, 28-07-08, US/PL |
Ragtimeblues Casey og Rockcreek, RAG a 03 21, 31-07-07 |
|
Riterags Kiss Me Kate of Rockcreek, RAG n 03, 19-04-06 |
|||
Bozidara's Yasmine,
RAG g |
CH Gigolo of Villa Flora, RAG a 03, 20-01-05 |
||
Bozidara's Chanel, RAG e, 17-08-05 |
|||
Flowerchild Xanthium Xia,
RAG a 04, |
Edvard Supurrsonic*PL, RAG n 03, 18-05-18 |
ES*Brugidolls Eko,
RAG n 03, |
CH ES*Brugidolls Akiyoshi, RAG a 04, 27-04-12, ES/ES |
Tradrags Finesse RAG n 03, 27-04-13, |
|||
Sally Supurrsonic*PL,
RAG a 03, |
Darlinlildols Ontario, RAG a 04, 31-08-09, CA/PL |
||
ASolenzara's Victoria Secret, RAG a 03, |
|||
Flowerchild Oxalis Annie Oakley,
RAG f, 01-08-17, DK/DK |
PL*Your Destiny Bonifacy, RAG n 04, 28-09-13, PL/DK |
IC Elton Papi Cat, RAG e 03 21, |
|
CH Finezja Ameleony, RAG n 04 |
|||
Flowerchild Hosta Crokus, RAG g 04, 09-02-14, DK/DK |
Placebo Supurrsonic, RAG e 03, 10-07-12, PL/DK |
||
GIC Big-Bang Rainbow Inula, RAG a, 18-05-09 DK/DK |
29. november 2021
Sture er nu også flyttet hjemme fra. Som den sidste af killingerne. I går søndag blev han afleveret til sin nye mama Gitte, og skulle ud på en lang køretur til Jylland. Det var lidt sørgmodigt, at afleverer den sidste killing, men lige som de andre killinger, så får han et godt hjem, så den sørgmodigheden går over igen.
Sture hygger sammen med mama Xia oven på en stabel puder.
Mon de ligger blødt ?
16. november 2021
Killingerne har nu rundet deres 13. uge, og skal nu til at gøres klar til at flytte hjemmefra. Der kom jo ikke nogle uger i forbindelse med deres 12 uge, så det gør vi noget ved nu med lidt billeder af den forløbne uge, hvor de har gået og hygget sammen med mama Xia, og er kommet sig over deres besøg hos dyrlægen på deres 12 ugers dag. Den dag, hvor de blev vaccineret, chippet og neutraliseret.
Det er også årsagen til at vi ikke tog individuelle billeder af killingerne på deres 12 ugers dag. De var meget dvaske den dag på grund af narkosen under operationen. Dagen efter var der absolut ingen tegn på narkose eller andet, her var de fuld af løjer.
Killingerne er begyndt at interesserer sig for vores forskellige klatremiljøer. Det har de været lidt længe om, men bedre sent end aldrig.
3 killinger sammen med mama Xia på gulvet. 3 killinger på rad - på gulvet.
2 uartige killinger - begge på spisebordet og den ene i brødkurven - FYYYYY
Det er Thorvald på bordet og Rolf i brødkurven.
En af de sjældne stunder, hvor mama Xia har åbnet for mælkebaren.
Så er killingerne uartige igen. Dette klatremiljø står lidt for tæt på en reol, og så skulle killingerne da lige prøve, om man kunne komme tværs igennem reolen.
Det er igen Rolf og Thorvald, som laver ulykker.
Hele familien samlet i klatremiljøet.Mama Xia, Rolf og Sture på samme hylde og Thorvald i kurven længere oppe i klatremiljøet.
2. november 2021
Så har vi igen haft en stille uge.
Killingerne er nu 11 uger gamle, og har haft en stille uge. En uge, hvor de er blvet lidt mere frække, for hver dag der gik.
De vil gerne med de voksne ud på terrassen, hvilket de ikke må.
De vil gerne hjælpe os med at spise vores mad, både om morgenen og om aftenen. Det må de heller ikke.
De vil fortsat gerne have mælk hos mama Xia, det må de heller ikke. Som trøst fik de så vådfoder i form af pate blandet op med tørfoder. Det ville de meget gerne.
Der er i det hele taget en hel masse ting, de ikke må, men det er de da lige glade med. De prøver alligevel om ikke det lige går.
Dagens morgenmad kom hurtig til at bestå af 1 stk. killing, som der stadig var liv i. Vi nænnede derfor ikke, at spise ham.
Senere på dagen, så var Sture og Thorvald enige om at Pia ikke skulle bruge labtoppen længere. Den skulle de bruge som hygge/liggeunderlag.
26. oktober 2021
Killingerne er i dag 10 uger gamle. Som tiden dog går hurtigt.
Den sidste uges tid er gået med at lege, hygge og slappe af. Killingerne har adgang til hele huset, men de opholder sig mest i det rum, hvor vi er. Det betyder, at de er meget i køkken/alrummet, da vi opholder os mest dér. Det betyder også, at kattelemmen ud til terrassen er lukket, så ingen katte kan komme ud på terrassen via den. Killingerne skal ikke ud på terrassen. Men de store katte vil fortsat gerne ud på terrassen, så vi skal meget ofte hen og lukke terrassedøren op, så de har mulighed for at komme ud.
Vi har ikke taget så mange billeder i den forløbne uge, men her kommer lige nogle stykker.
Killingerne prøver ofte, at få lov til at drikke mælk hos mama Xia, men det er ikke så tit, hun gider at åbne mælkebaren.
Her har hun dog givet efter for killingernes plageri.
Killingerne er ude på badeværelset, hvor gulvet er lunt og dejligt.
21. oktober 2021
I skrivende stund har vi to ledige ragdoll killinger, som er ledige for salg.
Det drejer sig om Rolf Rapkæft og Sture Sjællænder, som man kan se flere billeder af dem inde via Betula Kuldet i fanen under Killinger.
Vi har haft en lang venteliste på killinger, men mange af dem fra listen, som vi har skrevet til, i forbindelse med dette kuld killinger, har IKKE reageret på vores henvendelse til dem om ledige killinger.
Nogle få har været så venlige, at melde tilbage, at de havde fået fat i en/flere killinger, siden deres henvendelse til os. TAK til disse familier.
Alt dette betyder, at vi har annulleret vores venteliste fuldstændigt, og vi vil ikke etablerer en ny foreløbig.
Der er i dag skrevet tilbage på to henvendelser, den ene er ny og den anden er gammel fra ventelisten. Det er den sidste fra ventelisten vi skriver til.
Rolf Rapkæft - Blå Bicolour Sture Sjællænder - Blå Mitted
19. oktober 2021
Killingerne er nu 9 uger gamle, og den sidste uges tid er gået med leg og udforskning af resten af huset.
Da vi kom hjem fra ferien i Skagen, fjernede vi alle hegn, flyttede rundt på sandkasserne og ligedan med madskåle med mere.
Killingerne er meget forsigtige i deres tilgang til resten af huset, men det skal nok komme. De følger gerne mama Xia, men også os andre, så er vi i stuen, så kommer de derind. De har også været i soveværelset, hvor de både har fundet sandkassen (og benyttet den) og de voksne kattes madskåle med mad.
Mama Xia opholder sig stadig meget inde på værelset, og det er også der, killingerne er mest trygge ved at opholde sig. De er temmelig glade for sengen derinde, den vi benytter, når vi tager foto af dem enkeltvis.
Her har vi besøg af killingerne i køkken/alrummet. De er selv kravlet op på spisebordet. Heldigvis er det ikke spisetid, så der er ingen mad på bordet.
Her er killingerne igang med leg i køkken/alrummet. På det ene billede leger de med hængekatten, som ikke altid sidder fast nok. På det andet billede leger de ved kattelemmen, som de heldigvis ikke har fundet ud af, hvordan den virker.
To killinger tager lige en formiddagslur på en af stolene. Her er killingerne samlet i en gruppe inde på sengen på værelset. Deres yndlingsseng.
Mama Xia vil også altid være med, når der skal tages foto af killingerne
12. oktober 2021
I dag er Betula Kuldets 8 ugers dag. Der er derfor taget billeder af de 3 drenge.
Vi har desværre ikke billeder fra deres 7 ugers dag, da vi jo var på ferie i Skagen, og ikke ville ulejlige vores katte/killingepasser med opgaven at tage billeder af killingerne.
Mens vi var væk, var killingerne fortsat inde på værelset, hvor de havde god plads, men da vi kom hjem lørdag aften, så fjernede vi hegnet i døren, så de kunne bevæge sig frit ud i køkken/alrummet.
De har været lidt forsigtige med at bevæge sig ud i køkken/alrummet, bortset lige fra Sture Sjællænder, som også har været over hegnet ud til forgangen.
Disse to gruppebilleder er taget i ugen lige inden vi drog til Skagen.
Resten af billederne er taget efter at vi kom hjem fra Skagen - altså fra lørdag aften og til i går, hvor killingerne havde 8 ugers dag.
Sture Sjællænder, som er den absolutte mest nysgerrige af killingerne. Han afprøver et lille klatrestativ i køkkenet og han er på besøg på badeværelset.
Her kan man se hegnet mellem køkken/alrummet og forgangen. Inde i køkken/alrummet er mama Xia. På billede to kan man se Thorvald Træsko, som kigger lidt på hegnet. men endnu ikke har fundet ud af at komme over det, men han har prøvet.
Gruppebillede af Betula Kuldets killingerne taget efter. at vi er færdige med de individuelle billeder af dem.
30. september 2021
Så er killingerne blevet 6 uger gamle. Vi er ved halvvejen.
I den forløbne uge har der jo kun været 3 killinger, det har vi lige skulle vænde os til. Vi har også endelig offentliggjort deres navne. Navne som er hentet fra triologien om Lodbrogsønner skrevet af Lasse Holm.
Vi har også fået etableret killingernes egne sider, som mest består af billeder af dem. Siderne kan findes under fanen Killinger, hvor Betula Kuldet ligger.
3 små uldtotter med tomme madskåle. Det betyder, klatring i kravlegårdens "vægge" . At der ligger foder på gulvet er ligegyldigt. Den slags spiser killingerne ikke.
Killingerne er nu på besøg i sengen hver dag, og det hygger de sig helt gevaldigt med. Her er det Niels, der passer på, at de ikke falder ned på gulvet.
Så bliver kravlegården fjernet. Det har mama Xia ventet på længe. På dette billede er vi ikke helt færdige, men bare lige begyndt.
Der er nu killinger på gulvet - altså hele gulvet - inde på værelset, og vi skal til at passe på med, hvor vi sætter vores store føder. Der er også sat "hegn" op i døråbningen, så killingerne ikke kan komme ud i køkken/alrummet.
Gulvet under sandkasserne samt mad- og vandskålene er fortsat beskyttet af en gammel voksdug.
21. september 2021
I dag er killingerne 5 uger gamle.
Siden sidst er killingerne flyttet fra fødekassen til kravlegård. Da mama Xia var sur over, at teltet var fjernet fra fødekassen, så gad hun ikke længer, at bruge den. Men killingerne var sådan set også gamle nok til at komme i kravlegård.
Her tager vi beslutningen om at sætte kravlegården op. Mama Xia viser helt tydeligt, at den der fødekasse uden telt, den gider hun ikke ligge i.
Der hvor fødekassen var placeret, skulle vi nu have noget andet til at stå, så der kunne blive plads til kravlegården, så fødekassen kom lige op i sengen for en kort bemærkning, så klatrestativet kunne komme ind og stå mellem de to reoler, som normalt står sammen. Derefter blev der plads til kravlegården, og her blev fødekassen placeret i det ene hjørne. Vi skal jo lave det sådan, at mama Xia stadig kan komme ind og ud af kravlegården uden alt for meget besvær.
Mama Xia er på plads i kravlegården, og killingerne får lige en tår mælk. Det ser ud som om mama Xia er godt tilfreds.
Som i kan se på det første billede, så er der en af killingeren, som ikke er blevet helt så stor, som de andre. Det er pigen Ylva, som er stoppet med at tage på i vægt. Killingerne er derfor blevet præsenteret for tørfoder, vand og til sidst også vådfoder ( her tørfoder opblødt i kogt vand ), i håbet om at hun kan begynde at tage på i vægt. Hun spiser gladeligt vådfoderet og hun får stadig mælk hos mama Xia, men vi tror dog ikke på at hun kommer til at klare den.
Her er mama Xia og killingerne på besøg i sengen. Det hygger mama Xia sig helt vildt med. Hun er begyndt at være lidt træt af kravlegården.
I løbet af natten mellem den 20. og 21. september er Ylva Skjoldmø sovet stille ind. Hendes gnist og fightervilje rakte ikke til mere. R.I.P lille Ylva.
7. september 2021
I dag er killingerne i Betula Kuldet 3 uger gamle.
Det har ikke været nogle helt nemme uger. Xia har absolut ikke været tilfreds med indkvarteringen af hende og hendes killinger. Hun har flyttet rundt på killingerne igen og igen. Fødekassen har været stillet flere forskellige steder, og til sidst er det endt med at fødekassen er inde på et af vores værelser, hvor vi også har flyttet lidt rundt på møblementet, for at få placeret fødekassen lidt gemt af vejen, men også sådan, at vi kunne få fat i killingerne, så de kunne blive vejer hver dag.
Det har dog betydet, at vi ikke har haft så nemt ved at tage billeder af Xia og hendes killinger,
Her er fødekassen placeret inde i stuen, men helt bag ved sofaen, så den ikke er særlig synligt. Xia har også fået et udstillingstelt, at ligge inden i, hvilket hun var meget tilfreds med.
Her er fødekassen placeret inde på et værelse. Udstillingsteltet bliver brugt flittigt, og er ikke længere særlig pæn at se på. Men hver gang Pia vil tage teltet, så det kan blive vasket, så begyndte Xia at flytte rundt med killingerne igen.
Her er Betula killingerne blevet lidt større, og de ligger lige så meget udenfor teltet som inde i teltet. Når mama Xia er i fødekassen, så bliver de gennet ind i teltet igen, hun er ikke helt klar på at de skal være udenfor.
Hov - hvor er killingerne henne ? Og hvor er teltet henne ?
Teltet har Pia taget, nu skulle den altså vaskes. Og killingerne ligger nu inde ved vægen, hvor mama Xia har fået flyttet dem ind.
18. august 2021
I går blev kattefamilien forøget med 5 små killinger. Betula Kuldet kom til verden.
Vores blå pige Xia fødte de 5 killinger i går eftermiddags over et tidsrum på 1 time og 30 minutter. Det gik lidt stærkt.
Mama Xia med hendes 5 små uldtotter Betula Kuldets 5 killinger.
Få dage efter fødslen sov den ene killing ind. Den tabte i vægt, og støttefodring og varme var ikke nok til at den kunne overleve. Der er derfor nu 4 killinger tilbage.