Flowerchild Ragdoll

 

25.12.2015
Det er nu et stykke tid siden, at vi sidst har sat nyheder ind på denne side. Det er jo fordi december måned altid er en travl måned. forberedelser til Jul og Nytår tager jo en del tid. Vi syntes også, at killingerne jo endnu er så små, at der ikke er så meget at skrive om dem, så derfor har det ligget lidt stille.
Killingerne er nu rundet 3 uger, og der begynder derfor at komme lidt flere informationer her på siden omkring killingerne, og hvad vi ellers foretager os omkring katteriet DK Flowerchild.

I - vores læsere - ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår :


Kerria kuldet 3 uger gamle den 23.12.2015


 

06.12.2015
Så er der glade nyheder :   
Vores yngste pige Koicha er nu nedkommet med hendes længe ventede killinger, og dermed er Kerria kuldet nu kommet til verden. Killingerne blev født onsdag den 2. december, og der kom 4 store killinger.
Faderen til kuldet er PL*Your Destiny Bonifacy, som vi har i fællesskab med Mette og Jesper fra DK Rags og Silk. Bonifacy bor hos Mette og Jesper.

 


Koicha og hendes 4 små killinger

 

 

28.11.2015
Der er i dag blevet ryddet op på denne forside til vores hjemmeside.

Vi er ved at gøre klar til, at der kommer et nyt kuld killinger. DK Hollsedoll Te Koicha er højgravid, og kan nedkomme med hendes killinger i løbet af den kommende uge. Vi glæder os, og er meget spændte på at se hendes killinger.

 

15. november 2015
Så er de 4 killinger flyttet hjemme fra. Den sidste - DK Flowerchild Juncus Luciano - bliver hjemme, og skal være ny avlshan her i huset, når han bliver gammel nok til at kunne præsterer noget.

 

 

1. oktober 2015
Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader til et kuld killinger igen. Kuldet er født den 21. september 2015, og den lykkelige moder er DK Big-Bang Rainbow Ippa. Så nu har Mette og Jesper (DK Rags of Silk) huset fuld af killinger igen.

Se mere om kuldet under "faderskabssager".

 

 

6. september 2015
En begivenhedsrig og travl weekend er overstået. Vi har været på udstilling igen. Denne gang i Ribe. Vi havde derfor lidt langt at køre, og der skulle også arrangeres overnatning. Men alt lykkedes over alle forventninger.

Vi havde lejet sommerhus i Arrild Ferieceter sammen med en flok af andre ragdoll entusiaster, og vi havde aftalt at samles i sommerhuset fredag aften. Vi ankom alle i løbet af fredag eftermiddag og aften.

Lørdag gik det så af sted til udstillingshallen i Ribe.


Koicha installeret i udstillingsburet

                     
Koicha på sommerbordet hos Aase Nissen              Koicha og Pia venter på det skal blive til til nominering


Koicha foran udstillingsburet

Resultaterne for lørdag blev at Koicha fik sit certifikat (CAGCIB) men tabte nomineringen til DK Rags of Silk Assam Daysi.

Resultatere for søndag blev at Koicha fik sit certifikat (CAGCIB) men tabte igen nomineringen. Denne gang til en flot norsk skovkat.

Med resultaterne for søndagen er Koicha nu blevet grand international champion

  Tillykke til Grand International Champion DK Hollsedoll Te Koicha

Vi har desværre ingen billeder fra lørdagen, da fotografen tillod sig selv, at køre en tur over den dansk/tyske grænse for at handle lidt ind.Alle billederne er derfor fra søndag. 

 

  

 

9. august 2015
I går lørdag var vi på udstilling i Hollænderhallen i Dragør. Med havde vi Jasmine og Koicha, og vi var spændte på hvordan de to tøser ville have det med at være sammen i dobbelt udstillingsbur en hel lang dag. Ikke mindst fordi Jasmine ikke har været med på udstilling i næsten et helt år.
De to tøser tog det i stiv pote. De lå sammen hele dagen, og hyggede.

Resultaterne for dagen blev, at de begge fik deres certifikater men ellers ikke noget. I Jasmines variant (brun colourpoint) var der bedst i variant (BIV). BIV gik til Jasmines mama Gaby (SC SE*Earth Angel's Golden Grace). Så derfor siger vi og Jasmine :

 Tillykke med BIV til SC SE*Earth Angel's Golden Grace


          
Jasmine i buret                                     og                                                                          Koicha i buret
                           
Jasmine på dommerbordet hos Thea Friskovec                            Koicha på dommerbordet hos Leslie van Grebst

 

 

6. august 2015
Har i dag været igang med at rydde op på denne første side på vores hjemmeside.

Vores killinger - Ilex kuldet - er for længst flyttet hjemme fra, og vi har fået tilbagemeldinger om at flytningerne er gået så godt. Ingen lader til at savne deres Mama Inula. Det er bare så godt.

Her i huset er Mama Inula også ved at vænne sig til tanken om ikke at være Mama længere. Hun kan dog stadig finde på at tage den grønne "mus" i munden og gå rundt i huset og kalde. Men så lader vi som om vi er killinger, og tager "musen" fra hende, og leger lidt med den. 

 

26. juli 2015
Så er killingerne blevet 13 uger gamle, og nu begynder de at flytte hjemmefra.  Snøft.  Den første flytter sent i eftermiddag. Der bliver tomt i huset, når de alle er flyttet.

 

 

29. juni 2015

Selvom killingerne nu er rundet deres 9 uger, så vil vi i dag bruge spalterne på at fortælle om vores tur til Kalmar i Sverige, hvor vi har været på udstilling i denne weekend. Så kommer der nyheder om killingerne senere i ugen.

Med til Kalmar havde vi Koicha. Selvfølgelig. Vi kørte af sted til Sverige fredag eftermiddagen, da vi havde valgt, at overnatte på hotel i Kalmar fra fredag til lørdag. Så behøvede vi ikke at stå op midt nat, for at køre til Sverige, hvor vi skulle være på udstillingsstedet senest kl. 8,30 til dyrlægekontrollen. Vi skulle selvfølgelig også overnatte på hotellet fra lørdag til søndag, så det var to overnatninger et fremmed sted, men det plejer ikke at være noget problem for Koicha.

Begge dage gik udstillingen godt. Lørdag fik Koicha sit certifikat. Vi var med til nomineringen, men Koicha blev ikke nomineret denne dag. Søndag fik Koicha igen sit certifikat og igen med til nomineringen, og fik nomineringen denne dag. Herefter var det dog slut.
 

                     
Spelefanten i Kalmar - Udstillingshallen set udefra og indefra

                              
Koicha i udstillingsburet                                                Koicha på dommerbordet hos Anne-Gro Edstrøm

                
Hotellet set udefra                                                    Koicha har inspiceret værelset og ligger nu og soignerer sig


Koicha hygger lørdag aften - putter hos Pia

Hjemme hyggede Mama Inula - Tante Jasmine - storesøster Crokus og killingerne sig. De blev serviceret af Maiken fra DK Månesten, som havde invilget i at være deres slaver for weekenden. Tak til Maiken 

 

 

7. juni 2015

PL*Your Destiny Bonifacy er blevet fader endnu en gang i denne weekend - til et kuld på 7 killinger. Den lykkelige moder er Alix.

 

 

12. maj 2015
Så har vi fået vores yngste pige Koicha hjem igen fra udstilling i Most i Tjekkiet.

Vi skulle selv havde været af sted på denne udstilling, men vores "hus-katte-killinge-passer" faldt desværre og brækkede venstre håndled. Det var endda et kompliceret brud på håndledet, så der skulle en operation til, for at sætte knoglerne rigtigt sammen. Vi valgte derfor at blive hjemme.
Heldigvis så var vores rejsefæller villige - og havde pladsen i bilerne - til at have Koicha med på turen.

Det er bare så fantastisk at have gode "katte-venner".    

På udstillingen gik alt helt fantastisk.

Lørdag fik Koicha hendes sidste CACIB, og kan nu kalde sig for International Chamopin, derudover blev hun NOM til showet. 

Tillykke til International Champion DK Hollsedoll te Koicha

Søndag fik Koicha hendes første CAGCIB, blev NOM til showet, og hun blev den heldige vinder af showet.

Tillykke med BIS til DK Hollsedoll te Koicha

 

                    
Koicha på dommerbordet hos Eric Reijers                             Koicha i armene på dommer på show om søndagen - tjekker lige konkurrenterne


Koicha i armene på Susan Jonassen og Jesper Langkjær står med hendes BIS kokarde og pokal

Billederne er venligst udlånt af Mette og Jesper fra DK Rags of Silk. Dejligt at de tog en masse billeder fra udstillingen.

 

 

29. april 2015
Nu har vi nogle dejlige nyheder.

Vores hankat, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, har haft en travl weekend. Han er nemmelig blevet fader ikke bare en gang men to gange.

Første gang var fredag den 24. april 2015, hvor han blev fader til 3 killinger. Den lykkelige moder er Magnolia.
Anden gang var så søndag den 26. apirl 2015, hvor han blev fader til 5 killinger. Her er den lykkelige moder Inula.

Dermed har vi så fortalt, at Inula er nedkommet med en fint kuld killinger på i alt 5 stk. På nuværende tidspunkt er vi ikke helt sikre på, hvilke køn de enkelte killinger har, men der skal nok komme flere informationer om dem - mange flere informationer.

 

 Killingernes historie er gemt under "Tidligere kuld" - "Ilex kuldet", hvor det ligger nederst på siden, under stamtavlen.

 


20. april 2015

Det er efterhånden længe siden, at der er foretaget ændringer på denne hjemmeside. Ikke siden nytårsskiftet.

Det har ikke været med vores gode vilje, at der ikke er foretaget opdateringer på siden. Det skyldes udelukkende tekniske problemer. Problemer som ikke har kunnet løses, så nu har vi fundet os en ny version, at arbejde med vores hjemmeside i.

Det har betydet, at vi - få at hjemmesiden kan se nogenlunde ud, som før nytår - har gen-indskrevet de vigtigste af vores sider, så hjemmesiden se nogenlunde hjemmevandt ud. Der er fortsat en masse af de gamle informationer, som skal gen-indskrives, og det kommer til at tage nogen tid før alle de gamle informationer er inde.

Vi lægger selvfølgelig de nyeste ting ind først, og arbejder os langsomt bagud i tiden.

Nyheder lige nu er, at vi venter med spænding på at Inula skal nedkomme med killinger her sidst i april måned 2015. 

 

 

 

6. april 2015
Så har vi været i Gøteborg. Vi har været af sted til Scandinavian Winner Show 2015 - en fantastisk oplevelse.

Vi havde som sædvanligt vores kamera med, men vi havde desværre ikke tjekket batteriet, så da vi skulle igang med at tage billeder, så fandt vi ud af at batteriet var totalt fladt. Vi har derfor ingen billeder med hjem fra udstillingen. ØV.

Koicha var til besømmelse hos Åsa Hammarlund, som gav hende en fin bedømmelse samt hendes 2. CACIB. Mere blev det dog ikke til denne dag.


Udstillingskufferten er klar. Koicha er nyvasket og klar.
Hvornår tager vi af sted på udstilling ??
 

 

 

30. marts 2015

Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til DK Hollsedoll te Koicha

   

 

 

21. marts 2015
Så har vi været af sted på udstilling igen. Denne gang i Hedensted, og med på turen havde vi igen Koicha. Der var udstilling i Hedensted både lørdag og søndag, men vi havde valgt kun at deltage om lørdagen.

På udstillingen klarede Koicha sig fint. Hun var til bedømmelse hos dommer Dieter Filler, som gav hende det 1. CACIB. Derudover blev det til BIV og senere på dagen også NOM. Men på scenen var der ikke noget at hente.
På scenen fik hun dog kram af dommer Dieter Filler, samt kys og kram af dommer Hanne Sofie Sneum.

          
Koicha som vanligt ind og ud af udstillingsburet


 

15. marts 2015
Endelig langt om længe kan vi komme med en glædelig annoncering : Vi venter killinger 

GIC DK Big-Bang Rainbow Inula har været på kærlighedsferie i Silkeborg hos CH PL*Your Destiny Bonifacy.

Killingerne ankommer sidst i april måned 2015.

          

 

 

 

9. marts 2015
 

Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til hele Hosta kuldet :

 Anemone - Bellis - Crokus - Galanthus

 

 

 

8. marts 2015
Denne gang har vi været af sted til Kristianstad i Sverige. En udstilling vi har været på tidligere, og hver gang har det bare været så hyggeligt. Derfor kommer vi igen og igen.

På udstillingen var det stewarderne, som skulle præsenterer kattene for dommerne. Det er faktisk meget behageligt, da det giver os bedre muligheder for at kigge på det hele lidt "ude fra". Vi har også bedre muligheder for at få taget en masse billeder.

Om lørdagen fik Koicha sit 2. CAC, men ellers ikke noget.

Om søndagen fik Koicha sit 3. CAC, og kan nu kalde sig for Champion.

Tillykke til Champion  DK Hollsedoll te Koicha

 

          
Søndag : Koicha præsenteres for dommer Iréne Eek Magnusson

 

                       
Koicha er installeret på hotellet i Kristianstad. Alt skal lige undersøges, inden man lægger sig til rette i en af stolene

 

          
Lørdag : Koicha bliver præsenteret for dommer Jette Eva Madsen

 

          
Lørdag : Koicha installeret i udstillingsburet. Er jeg lidt sur i dag ?? Måske

 

 

 

9. februar 2015
Vi har igen været af sted på udstilling. Denne gang til Sorø, hvor vi var med om lørdagen den 7. februar 2015. 

Koicha var meget glad for at Fido ikke var med denne gang, det betød nemlig at hun havde "burpladen" foran hendes bur, og hun var flere gange ude på pladen, for at vise hvor lækker hun er.

Det var Koichas første udstilling i åben klasse, og hun klarede sig meget fint. Hun fik sit første CAC, og blev dertil nomineret. På scenen var der stemmelighed mellem Koicha og en fin birma. Desværre for Koicha, så valgte skilledommeren at give BIS til birmaen.

 

            
Koicha installeret i udstillingeburet. Her med "burpladen" sat op foran.

 

            
Koicha viser sig frem på catwalken

 

 

 

25. januar 2015

Vi er alle kommet godt ind i det nye år, og er nu klar med sidste nyt herfra.

Det drejer sig selvfølgelig om udstilling. Vi er påbegyndt dette års udstillinger, og har nu været på vores første i rækken. Vi har været i Køge i går lørdag, hvor "Katteklubben" havde arrangeret Breed Bis Ragdoll. Det betød, at vi kun skulle i konkurrence med andre Ragdolls - ikke de øvrige Kategori II - katte.

Med på udstillingen var der derfor omkring 50 ragdolls. Ved ikke hvor mange der helt præcist var, men der skal være minimum 50 ragdolls på udstillingen.

Med på udstillingen havde vi selvfølgelig Koicha, og så havde vi valgt at "støve" Fido af, og tage ham med. Selvom det er næsten 2 år siden, at han sidst var med på en udstilling, så viste vi på forhånd, at han ville være nem at have med, det har han altid været.

Resultaterne fra udstillingen blev at Fido fik sit HP og Koicha fik sit EX 1. Der var ingen Nomineringer eller BIV'er i denne omgang.

Tak til alle de glade Ragdolls-folk for en meget hyggelig "Breed Bis Ragdoll - dag" i Køge,
og stort tillykke til de fine Ragdolls, som løb med alle BIS'erne og BIV'erne.
 


                                          
Fido skal lige have en snack                                               Fido er ude for at sige tak for snack, det gøres selvfølgelig ved at slikke sig om munden
 

          
Koicha manglede "burpladen", men den havde Fido, så hun måtte nøjes med en stol. Det var hun ikke helt tilfreds med.
 


Udstillingsburene er klar.