Flowerchild Ragdoll

 

31.12.2016
I - vores læsere - ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.
Vi vil nu takke af for det gamle år, og sige på glædelig gensyn i det nye.
Der er ikke sket så meget i katteriet her på det sidste, sådan er det når man går og venter på, at pigerne skal gå i løb, så de kan blive parret.
Vi håber på, at der snart sker noget, så der snart kommer killinger i huset igen.

Julebilledet af Kerria kuldet fra den 23.12.2015, hvor de var 3 uger gamle



02.12.2016

Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til hele Kerria kuldet :

 Suni - Arjun - Janak - Tilak

 

 


14.11.2016
Søndagshygge  Formiddagshygge
Billie mener ikke, at hun er blevet for gammel til en tår mælk hos mama Jazz (Jasmine) - meeen om der er noget mælk, det er spørgsmålet
         
På billederne er Billie 9 måneder gammel 

Der kommer også lige lidt gamle nyheder, idet vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader igen.
Kuldet er født den 24. oktober 2016, og den lykkelige moder er (N)RagLuceritos Joy with Strawberry Daiquiri.
Se mere om kuldet under "Faderskabssager".



07.11.2016
Der har været stille på siden i længere tid nu. Det skyldes, at der ikke rigtig er sket noget her i katteriet.
Men nu har vi lidt nyheder. Vi har atter været på udstilling med Billie. Denne gang i Strøby - i går søndag. Der var selvfølgelig konkurrence igen, og denne gang var der 3 i samme klasse og farve.
Billie fik meget fin bedømmelse hos dommer Satu Hamalainen, men på grund af den hårde konkurrence, så kunne det kun blive til et EX3.
         
Billie hos dommer Satu Hamalainen
     
Billie foran udstillingsburet                 -                           Billie på en stol                -                     Billie på skødet af Niels



27.09.2016
Så har Billie igen været på udstilling. Denne gang i Køge.
Lørdag var Niels alene af sted til Køge med lillepigen Billie (DK Flowerchild Lilium Billie). Pia var på arbejde. Derfor er der heller ikke taget billeder fra udstillingen om lørdagen.
Søndag var Pia så med, og der blev taget billeder fra udstillingen denne dag.
Der var konkurrence begge dagene. Og resultaterne blev, at Billie fik EX2 begge dagene. Billie tabte til en meget fin killing, som begge dage løb med det hele og blev BIS - Killing

                   
Billie ved sit udstillingsbur                                                                               Billie på en stol - her lå hun stort set hele søndagen
         
Billie på dommerbordet hos Raymond Saetre



05.09.2016
Weekenden har stået i udstillingens tegn. Vi var af sted til Vamdrup med overnatning på hotel i en mindre by i nærheden af Vamdrup. Det betød tidligt af sted lørdag morgen og sent hjemme igen søndag aften.
Med havde vi lillepigen Billie og Hjalmar.
Resultaterne for lørdagen var ikke overvældende. Billie fik EX2 - var i konkurrence med fin pige, og Hjalmar fik sit CAPIB.
Resultaterne for søndagen blev til en gentagelse af lørdagens resulteter. Billie fik EX2 og Hjalmar fik sit 2. CAPIB.

         
Hjalmar på dommerbrodet hos Zvezdan Memedov                                   Hjalmar var meget glad for bordpynten
         
Billie på dommerbordet hos Zvezdan Memedov
         
Købte noget græs til Hjalmar,                                                  og Billie ville helst være på skødet af en eller anden "slave"
         
Billie og Hjalmar på hotel. Der var god plads, så de kunne sagtens enes.
         
Hjalmar på dommerbordet hos Britta Busse                                     Billie på dommerbordet hos Britta Busse



18.08.2016
Lidt gamle nyheder, men det skal med alligevel.
Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader igen og det er til ikke mindre end to kuld killinger denne gang.
Det første kuld er født den 1. august 2016, og den lykkelige moder er Main Malawis Manic Monday, hos DK Danekræ.

Se mere om kuldet under "Faderskabssager".

Det andet kuld er født den 12. august 2016, og den lykkelige moder er Louane de l'Epine de la Rose d'or, hos DK Rags of Silk.

Se mere om kuldet under "Faderskabssager".

Bonifacy er en utrolig dameglad hankat,    så han står glad og gerne, og kalder fra sit hjem i Silkeborg, og kalder så det kan høres over hele Jylland        

   

 

14.08.2016

Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til hele Juncus -kuldet :

 Mafiabosserne

Bonanno - Gagliano - Mangano - Luciano - Profaci

 

 

08.08.2016
Har i går været på udstilling i Herlufmagle. Med var vores killing Billie (DK Flowerchild Lilium Billie). Billies første udstilling.

Billie tog dagen med ophøjet ro. Det var da ikke noget særligt - eller hvad ! Hun lå og hyggede sig i udstillingsburet, samt på pladen foran buret, hvor der var dejligt at være.
Turen til dommerbordet, var hun dog lidt utryg ved. Hvorfor nu det, hun lå jo og hyggede. Men det gik nu alligevel fint på dommerbordet, og hun endte med at få sit EX1.


Billie installeret i udstillingsburet


    
Billie hygger på "burpladen" - ej hvor ligger man godt her, og der bliver nusset med en

         
Billie på dommerbordet hos Michael Edstrom

 

 

26.07.2016
Så er "ferie-killingerne" - Duke og Ella - flyttet hjem til deres familie i Lyngby. Tilbage er nu kun killingen Billie, som bliver boende hos os, og skal være fremtidig avlspige her i huset.
Man vil derfor kunne følge Billie på vores hjemmeside, samt på vores Facebookside.

Her kommer lige et par billeder af "ferie-killingerne"

         
killingen Ella i vanlig afslappet stil                                                                                         killingen Duke i lige så afslappet stil


Mama Jazz er nu færdig med at være mama, og skal til at nyde single-livet
 

 

04.07.2016
Vi har igen i år været en tur til Kalmar, for at deltage i en udstilling der. Med til Kalmar havde vi Koicha.

Koicha nød, at hun var den eneste kat, som var med os til Kalmar. Hun havde os helt for sig selv. Det var ren hygge - især på hotellet.

Udstillingen gik godt, og Koicha fik sine CACS'er begge dage. Med meget fine bedømmelser af begge dommere, som begge var meget begejstret for hende. Det blev dog ikke til nogen NOM, så om lørdagen kunne vi gå tidligt fra udstillingsstedet, og nyde resten af dagen i Kalmar by.

          
Koicha hos dommer Robert Lubrano om lørdagen


Hotellet vi boede på øverste etage, og havde skrå vægge. Hyggeligt.

                          
Torvedag i Kalmar by. Vores hotel lå ikke langt fra torvet.                                Selv herop når vores Øresundstog  Vores hotel lå ikke langt fra stationen.


Her er vores stam-restaurant. Mums noget godt mad vi fik her.


Koisha hos dommer Yan Roca-Floch

 

 

30.06.2016
Så slutter vi lige denne måned af med nogle billeder af killingerne fra Lilium kuldet. Billederne er taget her sidst i juni måned.


Killingerne til fotografering på deres 16 ugers dag
Duke - Ella - Billie

         
Killingerne hygger med hinanden, og med Mama Jazz.
Duke får mælk, Ella kigger og Billie leger - ser ud til at Ella ikke kan bestemme sig for, om hun skal lege eller få mælk

                
Killingerne udforsker en kasse, mens Crokus kigger på.                                                                       Billie og Duke tager en slapper.

 

 

20.06.2016
I denne weekend har Niels været af sted med Koicha til Middelfart. De to har været på udstilling uden Pia, da hun skulle arbejde. Sådan er livet nogle gange.

På udstillingen syntes Niels, at han havde alt for meget at lave, nu han var alene af sted, så han fik overhovedet ikke taget nogle billeder. Heldigvis, så har andre på udstillingen taget mange billeder - ikke bare af deres egne katte, men også af andres katte, så vi har fået 3 fine billeder af Marianne Kjær Jensen (DK Makesi). Tak for det Marianne.

På udstillingen fik Koicha sit CACS. Hun var med oppe til nomineringsrunden, hvor NOM gik til en meget fin perser.

                    
Koicha på dommerbordet hos dommer Veikko Saarela

 

 

 

11.06.2016
Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader til et kuld killinger igen. Kuldet er født den 5. juni 2016, og den lykkelige moder er S*ElHeMa's Magnolia, hos DK RagsofSilk.

Se mere om kuldet under "Faderskabssager".

Bonifacy er utrolig dameglad, så han står glad og gerne og kalder fra sit hjem i Silkeborg, og kalder så det kan høres over hele Jylland.

 

 

  

28.05.2016
Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader til et kuld killinger igen. Kuldet er født den 22. maj 2016, og den lykkelige moder er DK RagsofSilk Dupion Daisy , hos DK RagsofSilk.

Se mere om kuldet under "Faderskabssager".

 

 

 

25.05.2016
I den forløbne weekend har vi været på udstilling i udlandet. Nærmere bestemt i Boxtel i Holland. Det var jo en længere køretur vi skulle ud på, så vi drog af sted fredag morgen, og kom hjem igen mandag aften. Med på turen havde vi Koicha (DK Hollsedoll te Koicha) og Hjalmar (S*ElHeMa's Himmelska Hjalmar).
Det blev til noget af en køretur. Hjalmar er jo ikke så begejstret for at køre bil, så han snakkede en del på turen.

Om lørdagen var der World Ragdoll Show Fife, og det var årsagen til at vi havde taget turen ned til Boxtel. Om søndagen var der almindelig udstilling med alle racer.

Lørdagen var udstilling altså udelukkende med Ragdolls, og der var samlet omkring 130 stk i forskellige farver og mønster, samt forskellige klasser.

Resultaterne for lørdag :

Koicha fik sit første CACS, og blev nomineret til Best In Show.
Hjalmar fik EX2.   Han tabte certifikatet til den eneste anden røde kat på udstillingen, men da de var i samme farve og klasse, så var det den bedste der fik certifikatet.

Resultaterne for søndag :

Koicha fik sit andet CACS
Hjalmar fik igen EX2

         
Koicha afprøver sengen på Hotel Ibis                                                                 Hjalmar undersøger hele hotelværelset på Hotel Ibis


Udstillingsburene er klargjort, så kan vi begynde.

                
Koicha på dommerbordet hos Stephe Bruin                                                   Hjalmar på dommerbordet hos Stéphane Henry


Koicha på dommerbordet (søndag) hos dommer Marino Koot

Fotografen holdt lidt fri om søndagen, så vi fik ikke så mange billeder med hjem fra denne dag   

 

 

09.05.2016
Vi har været på udstilling i går søndag. Udstillingen var i Hvidovre, så vi havde jo ikke så langt at køre.

Med på udstillingen var Luciano og Koicha. Luciano for at få øvelse i alt det der med udstilling og køretur. Koicha for at komme igang igen efter hendes "barsel-orlov".

Turen gik godt, og vi havde en hyggelig dag i gode venners lag. Der var en del ragdolls med på udstillingen, og de klarede dagen meget flot, og flere af dem fik gode resultater med hjem.

Vores resultater for dagen:

Koicha fik sit første CACS men ingen nominering - hun fik en meget fin bedømmelse af dommer Hannah Jensen
Luciano fik sit EX - han fik en fin bedømmelse af dommer Anne Køhn

 
Udstillingsburet er klar, og kattene på plads. Luciano har fået "bordplade" foran sit bur.

    
Luciano har både udstillingstelt og "bordplade"                                                  Øv siger Koicha, og er lidt småsur. "Bordpladen" er hendes - synes hun.

         
Luciano på dommerbordet hos Anne Køhn                                                                       Koicha på skødet af Niels

 

 

05.05.2016
Gamle nyheder efterhånden, men det skal alligevel med på hjemmesiden :

Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader til et kuld killinger igen.
Kuldet er født den 25. april 2016, og den lykkelige moder er DK Prema Panda's Mitte (kaldet Mischa), hos Pernilles Poter.

Pernilles Poter´s hjemmeside er endnu ikke opdateret med denne nyhed, så vi har ikke lavet link til siden. Det vil vi gøre, når der er noget at linke til.

 

 

26.04.2016

 

Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til hele Ilex kuldet :

 Marie - Thomas O'Malley - Duchess - Scat Cat

 

 

 

11.04.2016
Vi har været på udstilling i denne weekend - dog kun om søndagen. Udstillingen var i Hedensted, og med havde vi Janak. Det blev en begivenhedsrig dag for Janak, som tog køreturen i fuldstændig stiv pote. Ingen jammer fra hans side af. At være på udstilling tog han også i fuldstændig stiv pote. Man kunne ikke se på ham, at han var ny i den verden.

På udstillingen fik han en fin bedømmelse og sit EX1. Han var med i nomineringsrunden, men tabte til en anden meget fin ragdoll killing.

     
Janak installeret i udstillingsburet


Janak har fået øje på noget spændende

         
Janak på dommerbordet hos Steven Jones

På vejen hjem fra udstillingen i Hedensted kørte vi lige rundt om Otterup, hvor Anne G. Olsen - DK Hollsedoll bor. Her skulle vi afleverer Janak til hans nye familie. Janak skal være avlsdreng hos DK Hollsedoll.

 

  

18.03.2016
Gamle nyheder efterhånden, men det skal alligevel med på hjemmesiden :

Vores hankat Bonifacy, som vi har i fælleskab med Mette og Jesper (DK Rags of Silk) i Silkeborg, er  blevet fader til et kuld killinger igen. Kuldet er født den 21. februar 2016, og den lykkelige moder er Azalia Somisiowy Lasek*PL, hos DK Makesi.
DK Makesi's hjemmeside er endnu ikke opdateret med denne nyhed, så vi har ikke lavet link til siden. Det vil vi gøre, når der er noget at linke til.

Se mere om kuldet under "Faderskabssager".

 

 

06.03.2016
Vi har være på udstilling igen. Denne gang i Virum. Med på udstillingen havde vi både Hjalmar og Luciano.
Selvom det kun er en uge siden vi sidst har været på udstilling, så valgte vi at deltage i denne udstilling, da Ragdollklubben Danmark på denne udstilling ville præsenterer klubbens topkatte for 2015. Efter udstillingen var der også generalforsamling i Ragdollklubben.
Der var af samme årsag mange ragdolls med på udstillingen, hvilket altid er dejligt.

Luciano fik sit EX1 denne gang. Det var vi godt tilfredse med.
Hjalmar fik sit certifikat, og kan nu kalde sig for Premie

Tillykke til Premie S*ElHeMa's Himmelska Hjalmar

 


Så er drengene installeret i udstillingsburet.

                     
 Hjalmar præsenteres for dommer Boris Lupan                                      Luciano på dommerbordet hos Boris Lupan

 

Så var der lige alt det spændende omkring Ragdollklubben Danmark's topkatte for 2015. Her deltog vi med DK Hollsedoll te Koicha, som er den af vores katte, som er blevet udstillet mest i løbet af året  2015.

Vi kan derfor nu sige :

Tillykke med første pladsen blandt fertile hunkatte
til
Grand International Champion DK Hollsedoll Te Koicha

Koicha var jo hjemme, da hun endnu ikke er klar til at deltage på udstillinger. Hun har jo lige haft fornøjelsen af at opfostre hendes 4 killinger (Kerria kuldet).

Killingerne er begyndt at flytte hjemmefra. Faktisk er 3 af dem allerede flyttet. Det er Tilak - Arjun og Suni. Tilbage er kun Janak, som bliver hjemme lidt endnu.


Koicha i hendes sædvanlige totale afslappet stil

 

  

 

29.02.2016
Traditionen tro - så har vi været på udstilling i Kristianstad i Sverige.
Niels og Hjalmar drog mod Kristianstad allerede fredag (26.02.2016) sent om eftermiddagen, hvorimod Pia lige skulle på arbejde lørdag, og derfor først kunne slutte sig til selskabet i Kristianstad efter endt arbejde og en tur med Øresundstoget.

Det var som altid en hyggelig tur.
Vi boede på vores yndlingshotel - har ikke prøvet andre hoteller i Kristianstad.
Vi spiste på vores yndlingsrestaurant - har ikke prøvet andre restauranter i Kristianstad. Det er altså bare en tur med faste traditioner.

   

Som nævnt så var vi af sted med Hjalmar, som nu er med på udstillingerne som kastrathan.

Begge dage gik sådan, at Hjalmar fik sine CAP'er, men ellers ikke noget. Men det var to hyggelige dage i godt selskab.

          
Hjalmar på dommerbordet hos Malin Sundquist - han prøver virkelig at charmerer sig ind hos hende

         
Hjalmar hygger på hotellet efter endt udstillingsdag

                         
Hjalmar ved sit udstillingsbur                                                          Hjalmar på dommerbordet hos Zvezdan Memedov

Hjemme hyggede mama Koicha med hendes killinger, som nu er klar til at flytte hjemmefra.


De to blå hygger med deres blå mama
Janak og Tilak i hyggelig selskab med deres mama Koicha

        

09.02.2016

I dag har vores pige Crokus (DK Flowerchild Hosta Crokus) fødselsdag   

Tillykke med de 2 år i dag

 

 

 

08.02.2016
En travl uge er nu overstået. Vi har endelig igen været på udstilling med en af vores katte, og så er der selvfølgelig også killingerne, som tager en del tid.
Vi skulle havde væretpå udstilling i Køge sidst i januar måned, men det kom vi ikke, så nu var vi spændte på om vi kom af sted denne gang.

Vi kom af sted, og var på udstilling i Sorø søndag.
Med havde vi Luciano, som nu skulle prøves af for første gang på en udstilling. Han var noget nervøs, men dagen gik godt, og han blev mindre og mindre nervøs, som dagen gik.
Det er en underlig verden - den der udstilling - så der er ikke noget at sige til at nogle katte, bliver nervøse over alt det virak, der er omkring en udstilling.

Luciano fik en fin bedømmelse, men dommeren var dog ikke sikker på, om Luciano var en rød kat eller om han var en rød tabby kat, så vi fik ikke EX1, sådan som vi havde forventet.
Vi er dog ikke i tvivl - Luciano er en rød kat. Der kan ikke være tabby i ham. Dette er ikke nogen ualmindelig reaktion fra dommerne, som jo skal bedømme det de ser på dagen, og ikke skele til hvad der står i stamtavlen. Rød er en farve som udvikles langsomt, så dommerne kan nogle gange komme i tvivl om hvad det er de ser.

          
Luciano i udstillingsburet. Både med lukket og åben låge.


Luciano på dommerbordet

 

 

 

10.01.2016
Nu skal vi til at have gang i skriveriet om Killingerne. De er jo 5 ½ uger gamle nu, og de vokser pænt. De er for længst flyttet fra fødekassen til kravlegårde. I kravlegården er de blevet præsenteret for tørfoder, vand og sandkasse.


Luciano er meget spændt på de små uldtotter, og følger dem fra sidekanten. Han vil meget gerne ind og lege med dem, men tør han?? Han har været inde i kravlegården et par gange, men han har stadig en vis respekt for mama Koicha, så han holder sig mest udenfor.

 

         
Luciano på sidekanten og Luciano inde i løbegården

 

 

06.01.2016
Vi er begyndt at tage Luciano med over i Drengehuset, så han kan få hilst på Hjalmar og Fido. Det er jo planen, at han skal flytte over i Drengehuset, så vi har valgt, at han skal have en langsom tilvænding til huset og dets beboere. Vi skal også have Luciano og Hjalmar med på udstilling sammen sidst i februar måned, så de har godt af lige at lærer hinanden at kende, så vi kan have dem sammen i udstillingsburet på udstillingen.

Ind til nu er det gået godt. Hjalmar er meget interesseret i sin søn Luciano, og har været igang med at vaske ham. Fido er total ligeglad med den lille nye fyr til Luciano, han nærmest ignorerede ham.

 

         
Hjalmar vasker Luciano                                                                                 Hjalmar holder øje med Luciano


Luciano sammen med Fido

 

 

31.12.2015
Så er der i dag blevet arbejdet lidt med hjemmesiden.

En her i huset er blevet meget interesseret i killingerne. Der er tale om lille Luciano, som spændt følger med i livet nede i fødekassen. Han kommer ikke ned i fødekassen. Det må han nemlig ikke for mama Koicha. Men han sidder lige uden for og prøver også at stikke en pote ind nu og da. Så får et par af killingerne et ordentligt dask lige i hovedet.