Om Flowerchild
2012
31.12.2012
Her på årets sidste dag vil vi ønske alle vore læsere af denne hjemmeside rigtig godt nytår.
16.12.2012
Så er der endelig igen nyheder fra denne front. Alle killingerne efter Fuchsia-kuldet er nu flyttet hjemmefra. Det kom til at tage lidt længere tid end planlagt, men nu er de alle flyttet.
Samtidig er der også kommet et nyt kuld killinger. Inula nedkom med 5 killinger onsdag den 5. december 2012, og alle har det godt. I dag - hvor vi endelig melder nyheden ud - er killingerne altså 11 dage gamle.
3.12.2012
I denne weekend har vi været på udstilling i Nærum. Vi havde ikke nogle af vores egne katte med på udstillingen, men havde i stedet www.maanesten.dk katte med. Maiken fra Månesten har dårlig ryg, så nogle af os andre tager hendes katte med på udstillingen når det passer ind i programmet. Med havde vi derfor DK Månesten Collina og DK Flowerchild Delphinium Sophia. Det var efterhånden et år siden, at Collina havde været med på udstilling, men det gik fint, hun kom hurtigt ind i rytmen igen. Begge pigerne fik deres certifikater uden problemer.
DK Månesten Collina DK Flowerchild Delphinium Sofia
Nu venter vi bare spændte på at Inula skal nedkomme med hendes killinger.
28.11.2012
Inula går og bliver større og større, men nu nærmer vi os også snart deadline, for hvornår fødslen kan gå i gang. Vi venter spændte. Ikke mindst på at se hvor mange killinger, der kommer. De bliver jo alle ens, så der er ikke så megen spænding om farve og udseende.
19.11.2012
I lørdags var vi af sted til Vissenbjerg på Fyn. Til endnu en udstilling. Med havde vi kun Fido. Denne gang havnede vi ved en dommer, der slet ikke syntes, at Fido lever op til standarden for en ragdoll, så vi fik ikke certifikat på denne udstilling, og kunne tage hjem igen med ingenting. Dommeren var en af dem, der gerne vil have et meget bredt hoved på ragdolls, og Fido har ikke et meget bredt hoved. Hans hoved er bred, men ikke meget bred. Så har vi prøvet det med.
Fido hygger i buret på udstillingen i Vissenbjerg
06.11.2012
I dag er det Hjalmars fødselsdag - Hurra - Hurra - Hurra.
S*ElHeMa's Himmelska Hjalmar
Billedet er taget den 30.10.2012
Hjalmar er allerede blevet far til ikke mindre end to kuld killinger.
Det først kuld er født den 3. september 2012.
Det andet kuld er født den 2. november 2012.
I søndags var vi også af sted til endnu en udstilling. Denne gang i Strøby. Med på turen var Fido, og fra Månesten havde vi Sofia med. Vi havde en hyggelig dag. Der var ikke så mange ragdolls med på udstillingen - kun 8 stykker.
Fido fik uden besvær hans certifikat. Han var også med i nomineringsrunden, dog uden at blive nomineret.
Fido på dommerbordet hos Jette Eva Madsen Sofia på dommerbordet hos Marino Koot
22.10.2012
Vi har været på udstilling i denne week-end. I Årslev på Fyn var der udstilling både lørdag og søndag, vi var dog kun af sted om lørdagen. Med på udstillingen var Fido, og han tog det som altid i stiv pote.
Fido fik sit certifikat og blev nomineret. På Best In Show gik alle stemmerne dog til en anden kat end Fido, men det er vi jo ved at være vant til.
Vi havde en hyggelig dag sammen med masser af ragdoll-venner, og selvom vi var placeret meget spredt rundt omkring på udstillingen, så kunne vi dog sagtens finde sammen og hygge os sammen.
Vi har desværre ingen gode billeder med hjem fra dagen.
30.09.2012
Yes - Inula er gået i løb. J
Travl weekend. Pia på arbejde lørdag. Niels og Pia af sted til Høve søndag formiddag, for at hente kød. Tøjvask og almindelig rengøring ind imellem diverse andre praktiske ting. Og så gik Inula i løb i fredags, så da vi fik afbud af besøg fra eventuelle killingekøbere til Annika, så var vi hurtige om at få lavet en aftale om parring af Inula.
Niels er i skrivende stund (søndag eftermiddag) på vej med Inula til parring hos Edmund, som jo bor hos Anne og Christian (Hollsedoll) på Fyn. Vi har besluttet, at lade Inula parre med Edmund, da han altid leverer varen. Inula trænger virkelig til at få et kuld killinger. Så må Pia pakke kød (til fryseren) alene.
24.09.2012
I går søndag var vi på udstilling i Køge. Med på udstillingen var de to drenge Fido og Hjalmar. Derudover havde vi Flowerchild Delphinium Sophia med. Til daglig bor Sophia jo hos Månesten, men vi har lovet, at tage hende med på udstillinger i ny og næ.
Udstillingen gik godt. Begge drengen fik deres certifikater. Der var dog ingen nomineringer i denne omgang. Ikke en gang til Fido, som jo er ved at være en forvendt herre, men så kunne han tage "en slapper" sammen med Hjalmar nede i buret i stedet.
Fido og Hjalmar hygger i buret Sophia i bur
Sofia fik også hendes certifikat uden problemer, og da det var hendes 3. certifikat i denne klasse, er hun nu blevet champion.
Tillykke til Champion DK Flowerchild Depphinium Sophia
01.09.2012
Nu sker det snart - det vi har gået og ventet på i gennem lang tid. Killingerne bliver meget snart født. Vi har længe kunne nyde synet af Floras tykke mave, men fange nogle gode billeder af det - det er straks meget sværere. Her er nogle billeder taget i går og i dag. Vi er ikke helt tilfredse med dem, men vil alligevel gerne vise et par stykker.
Flora fotograferet i forskellige vinkler, hvor det er nogenlunde muligt, at se hvor tyk hun er.
22.08.2012
Nu går vi bare og venter spændte, på at Flora skal nedkomme med et kuld killinger. Forventet fødsel er i begyndelsen af september måned. Sandsynligvis i uge 36. Vi glæder os, især fordi vi nu kan se masser af bevægelse i maven på Flora.
20.08.2012
Så har vi været på udstilling igen i hele weekenden. Det var en "grænseudstilling" i Flensburg, som jo ligger lige på den anden side af grænsen, så vi benyttede lige lejligheden til at tage på denne 2 dages udstilling. Med på turen var kun Fido.
Det er jo ikke længe siden, at vi sidst har været på udstillingen, men Fido er nu nået op i klasse 3, og her skal man have mange certifikater (9 stk.) for at opnå den næste titel. Disse certifikater skal tillige hentes i 3 forskellige lande, så der er nu noget at arbejde på.
Udstillingen gik godt. Fido fik sine certifikater begge dage. Om lørdagen var han også så heldig at blive nomineret til BIS (Best In Show). Her vandt han dog ingen ting. Men det er vi jo ved at være vant til.
Fido nød at være med alene. Så skulle han ikke dele vores opmærksomhed med andre.
Da der jo var tale om en grænseudstilling, så var der særdeles mange danske deltagere med. Der var også en pæn stor deltagelse af danske ragdolls med på udstillingen, så mange, at vi vil undlade at remse dem alle op.
På dommerbordet hos Hanne Jensen, SE og på dommerbordet hos Alexey Shuchkin, NL
Vi valgte, at spise på en Italiensk restaurant, som lå ca. 100 meter fra hotellet. Vi kunne sidde ude og spise, hvilket var årsagen til at vi valgte netop denne restaurant. Men det viste sig også at være et fantastisk spisested.
Hotellet og restauranten, hvor vi kunne sidde udenfor og spise.
Fido nød opholdet på hotellet.
09.08.2012
Stort tillykke med 1 års fødselsdagen til hele Delphinium kuldet :
Anton - Emil - Bosse - Jossi - Sofia - Lasse
I dag kaldes Bosse for Boss, Jossi for Hugo og Lasse for Tarzan.
06.08.2012
Vi har været på udstilling i hele week-enden. Lørdag skulle Pia ganske vist på arbejde, men da udstillingen var i Dragør, så mente Niels, at han sagtens kunne klare sig alene (og med venners hjælp) den første dag. Pia ville jo også ankomme til udstillingen i Dragør efter endt arbejde.
Med på udstillingen havde vi følgende katte:
Lørdag = IC Funny Dolls Fido-HK-of-Bebbles, DK Flowerchild Delphinium Sofia og DK Flowerchild Campanula Kaliff.
Søndag = IC Funny Dolls Fido-HK-of-Bebbles, GIC DK Big-Bang Nightsky Hyacinth, DK Flowerchild Delphinium Sofia og DK Flowerchild Campanula Kaliff.
Der var derfor pænt med arbejde på begge dagene. Niels havde heller ikke taget fotoapparat med om lørdagen. Det mente han ikke han kunne overkomme, når han nu var "alene" af sted med 3 katte. Helt alene var han nu ikke. Kaliff havde sin "moder" og ejer Katja Ravn med, så hun klarede selv håndteringen af Kaliff. Og Dennis fra DK Coletto's hjalp med at sætte kattene op lige før de skulle til dommer.
Begge dage gik godt.
Lørdag fik Sofia og Kaliff deres certifikater uden problemer. Fido fik også sit certifikat og blev derudover nomineret til Best In Show. Her fik han desværre ingen stemmer, da alle dommerstemmer gik til den samme kat.
Søndag fik Sofia og Kaliff igen deres certifikater uden problemer, og det betød i øvrigt, at Kaliff nu var blevet Premier, da det var hans 3. certifikat.
Tillykke til Premier DK Flowerchild Campanula Kaliff
Hyacinth havde konkurrence i hendes klasse. Vi ville selvfølgelig gerne havde haft et certifikat til Hyacinth, men det er altså ikke lige så nemt at få, når der er konkurrence. Hyacinth fik kun EX2, og tabte certifikatet til en anden meget smuk brun colourpoint pige - nemlig S*Earth Angel's Golden Grace ejet af Ulrika Eborn. Øv altså - og hende har vi endda tabt til en gang før, da vi tilbage i april 2010 var taget på udstilling i Malmø.
Fido klarede sig fantastisk godt. Hans charm-gen trådte i kraft, og dommer Nicole Godier-Lepert faldt pladask for ham. Så han fik uden problemer certifikatet. Det sidste certifikat i denne klasse. Han er derfor nu Grand International Champion.
Tillykke til International Grand Champion Funny Doll Fido-HK-of-Bebbles
Men det stoppede ikke ved certifikatet. Der var ikke mindre end 4 blå bicolour katte med på udstillingen. Der var derfor basis for at udpege en Best I Variant (BIV). Det er ikke så tit vi oplever det med ragdolls på udstillingerne, så det er noget, vi altid bliver glade for at deltage i. Her blev Fido den heldige vinder.
Tillykke med BIV til GIC Funny Doll Fido-HK-of-Bebbles
Sidst men ikke mindst blev Fido også nomineret til Best In Show, og han fik også en enkelt dommerstemme på showet.
Sofia i bur ved dommerbordet og Sofia i udstillingsburet, hvor hun slapper af.
Kaliff på dommerbordet hos Magdalena Kudra og i udstillingsburet, hvor der er tale om total afslapning.
Fido på dommerbordet hos Nicole Godier-Lepert og på fremvisningen i Best In Show.
Hyacinth er jo ikke så glad for at være på udstillinger, så hende har vi ikke fået nogle gode billeder af, hverken hos dommer eller i udstillingsburet. Vi lader hende være i fred så meget som muligt.
22.07.2012
Så har vi lidt flere billeder af drengenes løbegård. De hygger sig gevaldigt derude - med hylder og plante.
Der er kommet plante ind i løbegården til drengene. Det hygger alt sammen.
08.07.2012
Så er vi så småt ved at vende os til at Rose er flyttet hjemme fra. Det har været hårdt for Hjalmar. Ingen Rose, at lege med, og så er det heller ikke længere muligt, at få en tår mælk hos Hyacint.
Vi andre synes også, at det er blevet lidt tomt efter Rose, men vi har jo prøvet det før.
Vi har arbejdet lidt videre på drengenes løbegård. Der er sat hylder op inde i den udendørs del af løbegården. Det er Fido meget tilfreds med. Hjalmar har endnu ikke fundet ud af, at der er opsat hylder. Han har nemlig ikke været i løbegården i en lille uges tid. Fido har haft damer på besøg. Om Fido så har gjort sin pligt, det må vi lige vente nogle uger med at konstaterer.
Niels i gang med at sætte hylder op inde i den udvendige del af løbegården.
24.06.2012
Så er der ryddet lidt op på denne side, og nu venter vi bare på, at enten Inula eller Flora går i løb, så en af dem kan komme til parring hos en hankat.
18.06.2012
Så har vi været på udstilling igen. Denne gang var vi i Vrå (i Nordjylland). Med på udstillingen havde vi Flora, som jo ikke har været på udstilling i et halvt års tid. Sidst hun var på udstilling (december 2011), fik hun ikke certifikat. Vi har derfor ladet hende blive hjemme i en rum stykke tid, i håbet om at hun kunne vokse og udvikle sig i den periode. Nu skulle vi så se, hvordan hun ville klare sig.
Flora klarede sig forbavsende fint. Hun gad ganske vist ikke, at blive vasket, men det blev hun. På udstillingen var hun fuldstændig hjemmevant, og lagde sig bare til at sove.
Lørdag var hun på dommerbordet hos Hannah Jensen, og her fik hun en meget fin bedømmelse og sit certifikat.
Søndag var hun på dommerbordet hos Minna Krogh, og igen fik hun en meget fin bedømmelse og sit certifikat.
Begge dage var hun med i nomineringsrunden, og søndag var hun sørme så heldig, at blive nomineret. Stolte var vi af vores lille prinsesse.
På Best In Show fik hun ingen stemmer, men vi var godt tilfredse alligevel, da vi slet ikke havde haft forventninger om at komme med på showet.
Flora hos dommer Hannah Jensen
Flora hos dommer Minna Krogh
Mens vi var på udstillingen i Vrå, boede vi hos radolls-venner, som havde meget god plads til at have overliggende gæster.
Vi var flere ragdolls-folk, som havde den fornøjelse.
Tak til Tina og Lothar, for at vi måtte overnatte i deres hjem.
Som den ældste hunkat i Tina og Lothars hjem, havde Flora påtaget sig dronninge-attituden, og tronede på spisebordet.
Nøjagtig som hendes moder Hyacinth gør herhjemme.
12.06.2012
Edmund er igen blevet fader til et kuld killinger. Det skete faktisk den 31. maj 2012. Denne gang er det Big-Bang ShootingStar Liv, som er blevet mor. Se mere under "Faderskabssager" på siden "Hankatte".
Vi gentager lige informationen, om at katteriet Vivika vil sætte Flowerchild Campanula Nischa til salg. Nischa - der er født den 9.11.2010 - er i dag 1 ½ år gammel.
Henvendelse om eventuel køb af Nischa skal ske til katteriet Vivika.
28.05.2012
Mens vi var i Prag havde Edmund også den store fornøjelse at blive fader - igen - til et kuld killinger med DK Månesten Collina. Vi fik alle besked om dette mens vi var i Prag. Se mere under "Faderskabssager" på siden "Hankatte".
Så har vi fået informationer, om at katteriet Vivika vil sætte Flowerchild Campanula Nischa til salg. Nischa - der er født den 9.11.2010 - er i dag 1 ½ år gammel.
Henvendelse om eventuel køb af Nischa skal ske til katteriet Vivika.
26.05.2012
For søren da, hvor er det længe siden, at vi har fået opdateret denne side. Og vi har endda så mange nyheder.
Vi har været på udstilling i udlandet igen.
Vi brugte Kristi himmelfartsdag sammen med en fridag og en fri-weekend til at tage på en tur til Prag.
En stor del af Kristi himmelfartsdag blev brugt til at køre til Prag i. Ankom til hotellet hen på eftermiddagen. Havde en hyggelig aften i venners lag. Fredagen blev brugt til at lege turist i. Først på eftermiddagen ankom et par stykker mere fra Danmark, og så havde vi endnu en hyggelig aften i venners lag.
Lørdag og søndag blev det alvor. Det var tid til udstilling. Med os havde vi Fido og Hjalmar. Begge er nu hjemmevant i udstillings-hurlum-hejet, så det var bare at gå lige til sagen.
Igen lå udstillingslokalerne ikke ret langt fra vores hotel, så vi havde det nemt med at komme frem og tilbage mellem udstillingslokaler og hotel. Det betød, også at vi ikke skulle alt for tidligt op om morgenen, og vi kunne nå at få morgenmad på hotellet. Det var dejligt.
Fido fik sine certifikater både lørdag og søndag. Hjalmar fik ligeså sine EX1'er begge dage. Om søndagen var vi så heldige, at Fido også blev nomineret. Det blev han ikke om lørdagen, og Niels syntes godt nok, at han blev snydt for noget denne dag.
På Best In Show fik Fido også en enkelt dommerstemme med på vejen.
Hjalmar og Fido i udstillingsburet.
Edmund udenfor udstillingsburet.
Med på showet var familiemedlem Big-Bang Nightsky Holly, som også havde et par gode udstillingsdage. Hun fik sine certifikater begge dage, og blev Grand International Champion om lørdagen.
Tillykke til Grand International Champion DK Big-Bang Nightsky Holly
Med på showet var familiemedlem Big-Bang Rainbow Ippa, som også havde et par gode udstillingsdage. Hun fik sine certifikater begge dage, og blev International Champion om lørdagen.
Tillykke til International Champion DK Big-Bang Rainbow Ippa
Med på showet var Ippa's datter Rags of Silk's Assam Alix. Alix havde et par rigtig gode udstillingsdage. Hun fik sine certifikater og blev nomineret begge dage, og blev tillige Best In Show (BIS) begge dage.
Tillykke til Rags of Silk's Assam Alix.
Med på showet var Hyrland's Edmund the Just, som jo til daglig bor hos Hollsedoll. Edmund havde også et par gode udstillingsdage. Han fik sine certifikater begge dage, og blev Grand International Champion om lørdagen.
Tillykke til Grand International Champion DK Hyrland's Edmund the Just
Alt i alt blev den en meget vellykket tur til Prag, som også viste sig som en meget spændende by. Vi var pænt mange danskere dernede - i alt 8 voksne mennesker. Dennis med 2 skovkatte begge dage. Susan med 2 ragdolls begge dage. Mette og Jesper med 2 ragdolls begge dage. Anne og Christian med 2 ragdolls begge dage, og os med 2 ragdolls begge dage.
Vi var turister om fredagen. Her er vi ved en restaurant lige ved siden af Karls Broen.
På billedet til højre ser man Mette, Anne, Niels og Jesper.
Hjemme i Fredensborg var Big-Bang Nightsky Hyacinth sammen med hendes lille datter Flowerchild Erica Rose, og hendes store datter Flowerchild Akantus Flora. Endvidere var Big-Bang Rainbow Inula hjemme. Vi havde igen katte-sitter på, så de var i trygge hænder.
07.05.2012
Lørdag blev brugt til at vaske Hjalmar og Fido. Det er ganske vist kun 14 dage siden, de sidst blev vasket, men da de begge går ude i løbegård, så får de meget sand og jord ind i pelsen.
Søndag var det så af sted til Fuglebjerg, hvor der var katteudstilling. Et rigtigt hyggeligt sted. Trods konfirmations-tid, så var vi en del ragdoll-folk af sted på denne udstilling, og vi var næsten alle samlet i den samme udstillingsgang.
Begge drengene fik det de skulle have, og Fido blev igen nomineret. Det er jo dejligt. På showet fik han en enkelt dommerstemme, og det var en norsk skovkat, der løb af med sejren, og blev BIS.
Med på udstillingen havde vi også DK Flowerchild Delphinium Sofia, som ejes af/bor hos Maiken Andrés fra katteriet Månesten. Sofia klarede sig også fint, og fik sit EX1 uden problemer.
Sofia hygger i sit bur. Fido i panelet på Best In Show.
24.04.2012
Netop hjemvendt fra udstilling i Schweiz.
Så har vi endelig været på udstilling i udlandet. Vi havde to katte, som var klar til at komme på udstilling i udlandet, så de kunne få deres udenlandske certifikater.
Det var igen en lang tur vi havde kastet os ud på. Vi var jo i Bregenz i Østrig sidste år, og i år skulle vi til Locarno i Schweiz. På turen til Lonarco kørte vi forbi Bregenz, så vi havde på forhånd en ide om hvor lang turen ville blive. Vi kørte hjemme fra omkring midnat mellem torsdag og fredag. Det betød at vi ankom til hotellet i Locarne hen på eftermiddagen om fredagen.
Lørdag og søndag gik så med katteudstilling. Igen i år lå udstillingslokalerne ikke ret langt fra vores hotel, så vi havde det rimeligt nemt med at komme frem og tilbage mellem udstillingslokaler og hotel. Det betød, også at vi ikke skulle alt for tidligt op om morgenen, og vi kunne nå at få morgenmad på hotellet. Det var dejligt.
Hjalmar præsenteres for dommer Veikko Saarela. Hjalmar på bordet hos Veikko. Hjalmar i bur sammen med Fido.
Inula hos dommer Fabio Brambilla. Fido på dommerbordet hos Veikko.
Inula og Fido fik begge deres certifikater både lørdag og søndag. Det betød i øvrigt, at Inula blev Grand International Champion om lørdagen, og gik op i den næste klasse om søndagen, ligeså blev Fido International Champion om lørdagen, og gik op i den næste klasse om søndagen.
Tillykke til Grand International Champion Big-Bang Rainbow Inula.
Tillykke til International Champion Funny Doll Fido-HK-of-Bebbles.
Hjalmar fik sine EX1'er både lørdag og søndag.
Derudover var vi så heldige, at både Hjalmar og Fido blev nomineret om lørdagen, hvorefter de senere samme dag begge var med på Best In Show.
Med på showet var også familiemedlem Big-Bang Windblow Fresh Gale, som også havde et par gode udstillingsdage. Hun fik også sine certifikater, og blev International Champion om lørdagen.
Tillykke til International Champion Big-Bang Windblow Fresh Gale.
Om søndagen var søster Big-Bang Rainbow Isabella også med på udstillingen. Hun havde også været med om lørdagen, men var kun med på denne dag, som selskab til Fresh Gale. Isabella fik sit certifikat.
Alt i alt en meget vellykket tur til Schweiz, som også viste sig som et meget smukt land. Vi var ikke så mange danskere dernede - i alt 4 voksne mennesker. Dennis med 2 skovkatte begge dage. Susan med 1 ragdoll om lørdagen og 2 ragdolls om søndagen, os med 3 ragdolls begge dage.
15.04.2012
Hjalmar er begyndt at komme med ud i kattegården til Fido. Det synes både han og Fido er dejligt. Første gang Hjalmar fandt ud i den udendørs del af løbegården derover, havde han problemer med at finde ind igen, så vi måtte lige hjælpe ham lidt på vej, men med lidt øvelse, så har han fået det lært.
Hjalmar er jo blevet meget glad for at være ude, og Fido render også ud og ind afhængig af vejret.
Hjalmar ude i kattegården - her inde i selve huset. Den der øverste køje er nu rigtig skøn at ligge i.
02.04.2012
Py ha - vi har haft en travl weekend.
Lørdag var Pia på arbejde, og Niels var på udstilling med Hjalmar i Fredericia.
Det var første gang Niels skulle af sted på udstilling alene. Første gang han selv skulle arrangerer buret, sætte katten op til dommeren, vise katten frem for dommeren. Men heldigvis for Niels, så var der masser af ragdoll-venner med på udstillingen, som kunne give ham en hånd, når dette var nødvendigt.
Hjalmar tog alt det halløj i stiv pote. Han havde en dejlig dag, hvor han lå i arm hos flere af ragdoll-vennerne. Han hyggede sig. Dommeren var også meget begejstret for Hjalmar, så han fik sit EX1 uden besvær. Fik endda et stempel med på bedømmelsen "High Quality" af dommeren.
Ved nomineringen tabte Hjalmar dog til Chaplin (DK Jaquet Cha Cha Cha), som endte med at blive Best In Show i killingeklassen. Så det var ikke en skam, at tabe nomineringen til ham. Tillykke til Chaplin.
Hjalmar på dommerbordet Hjalmar i armene på Niels
Med på udstillingen var også Inulas søster Big-Bang Rainbow Isabella. Nu var det hendes tur til at blive International Champion.
Tillykke til International Champion DK Big-Bang Rainbow Isabella.
Søndag skulle vi så hente kød hos en slagter i Høve. Det gik der lige et par timer med. Så skulle kødet pakkes og lægges i fryseren. Det tog også lige lidt tid. Derefter var det endelig tid til at tage billeder af vores lille baby.
25.03.2012
I går var vi til generalforsamling i vores nye forening "Ragdoll Klubben Danmark". Det var en hyggelig eftermiddag i selskab med en masse dejlige mennesker. Se mere om foreningen og dens arbejde ved at klikke på foreningens navn. Foreningen har også en profil på face book, hvor vi alle deler billeder og kommentarer omkring det at have en ragdoll eller flere ragdolls i huset. Profilen er "Ragdollklubben dk".
24.03.2012
Hjalmar - den lille slambert - har fundet ud af at Hyacinth er fuld af moderfølelser. Moderfølelser, som også omfatter ham. Han har fået lov til at die hos hende, og han vil rigtig gerne have sådan en hyggestund med hende. Hun vasker ham også, og holder øje med hvor han er i huset.
Første gang han fik lov til at die, var dagen før Hyacinth skulle føde. Og selvom Hyacinth blev sur over det, så tog vi ham væk fra hende, da hendes første råmælk helst skulle gå til de kommende killinger.
Efter at Hyacinth har født, har Hjalmar igen fået lov til at die hos hende, men Hjalmar er dog ikke interesseret i at komme op i fødekassen - uha da, der ligger jo en mærkelig lille tingest, som er vildt farlig.
Heldigvis har han ikke tid til at ligge og die ret lang tid ad gangen, og det bliver da også højest til en gang om dagen.
11.03.2012
Mens vi går og venter spændte på killingerne, som kommer i næste uge, så vil vi da lige benytte lejligheden til at vise nogle billeder af vores "gamle" killinger, som jo ikke længere er killinger.
Flowerchild Brunnera Brage (Valo), som er flyttet fra Ålborg til Tårs. Brage kan findes på www.kattegalleri.dk
Brage er brun colourpoint.
Flowerchild Campanula Kaliff.
Kaliff er blå colourpoint.
Flowerchild Delphinium Sofia
Sofia er brun tortie mittet.
Flowerchild Delphinium Anton og Flowerchild Delphinium Emil.
Anton er brun mittet, og Emil er rød mittet.
Sofia, Anton og Emil er kuld-søskende, og her kan man se, hvor langsomt de røde katte er i udviklingen af deres maske-/pelsfarve.
Emil er fortsat meget meget lys i pelsen sammenlignet med de to brune søskende.
Vores egen killing S*ElHeMas Himmelska Hjalmar stortrives også her i hans nye hjem. Flora havde jo givet efter for hans charme allerede i sidste week-end. Siden da er også Inula bukket under, og har været i gang med at give ham en omgang storvask.
Vi forventer ikke at Hyacinth falder for hans charme foreløbig, men hun er tilgivet, da hun jo er højgravid, og i øvrigt gerne snart vil af med indholdet i maven. Hun er lidt irritabel, hvilket vi godt kan forstå.
04.03.2012
Så er der kommet endnu en hankat til katteriet DK Flowerchild i Fredensborg.
Sammen med DK Big-Bang og DK Colletto's har vi købt en lille killing - "S*ElHeMa's Himmelska Hjalmar" fra S*ElHeMa's ved Marie-Louice Carlqvist Horn. Den Himmelska Hjalmar flyttede ind hos os sent fredag aften den 24. februar 2012, og han er faldet fuldstændigt til i hans nye hjem her i Fredensborg.
Tak til Marie-Louice for at vi måtte købe Himmelska Hjalmar.
Da han blev præsenteret for pigerne, hvæsede de af ham alle sammen, men han var da ligeglad med deres hvæs. Han gik da bare udenom dem. Han har været meget nysgerrig, legesyg og ekstrem meget kælen. Han elsker at blive nusset med.
Da han blev præsenteret for Fido, var der straks mere respekt. Han var ikke nær så kæk overfor Fido, som han var for pigerne, og det endda på trods af at Fido var nysgerrig og venlig overfor Hjalmar. Fido vil jo gerne være ven med alle, så han havde ingen intentioner om at være grov overfor Hjalmar.
Pigerne er jo
Dronningen - Big-Bang Nightsky Hyacinth ( også kaldet Hysse )
Komtessen - Big-Bang Rainbow Inula
Prinsessen - Flowerchild Akantus Flora
Dronningen (Hysse/Hyacinth) er jo hende, der bestemmer i hjemmet i Fredensborg, så hun vil til enhver tid sætte Hjalmar på plads - det gør hun stadig med Fido, når han har glemt, hvem det er, der bestemmer.
Komtessen (Inula) er endnu ikke faldet for Hjalmars charme, så hun hvæser fortsat af ham. Vi har dog opdaget, at det ikke er hver gang hun ser ham, at der hvæses, så de skal nok blive gode venner.
Prinsessen (Flora) er blevet gode venner med Hjalmar, og hun har brugt tid på at vaske ham, så han kunne komme til at lugte og smage som resten af flokken.
Billede af Hjalmar hjemme i Sverige Billede af Hjalmar hjemme i Danmark
Flora i gang med at vaske Hjalmar
27.02.2012
Mens vi går og venter på det næste kuld killinger, som kommer her midt i marts måned, så vil vi lige benytte lejligheden til at vise billeder af tidligere killinger.
Vi har netop modtaget billeder af Anton og Emil, som begge flyttede til Løgtved v/Kalundborg. På billedet er drengene omkring 6 måneder gamle.
Anton ligger med en kampvægt på 4,2 kg. - meget stor af sin alder, og Emil har en kampvægt på 3,7 kg. - noget mere normalt for alderen.
Emil (rød mittet) og Anton (brun mittet)
ligger og slapper af.
Fido er også blevet fader endnu engang siden sidst. Senere samme dag, som vi sidst opdaterede hjemmeside, nedkom CH DK Månesten Aisha med 4 killinger, se mere om killingerne under Faderskabssager.
13.02.2012
Der er ikke sket så meget i den sidste tid. Ingen udstillinger eller andet. Men vi har da den glædelige nyhed, at Hyacinth venter killinger til marts. Vi forventer, at de kommer sidst i uge 11.
Samtidig vil vi lige bruge lidt tid på at vise et par billeder af Fido i totalt afslappet stil:
Fido i gangen Fido i køkken/alrummer
Fido i sengen
Hver gang Fido ligge på ryggen og viser mave, så kommer vi til at tænke på ungdomsfilmen "Vil du se min smukke navle?".
Vi er jo lidt halvgamle, så selvom filmen er fra 1978, så kan vi sagtens huske den. Filmen er af Søren Kragh Jacobsen, som er musiker, filminstruktør og reklamefilmsinstruktør.
Klik her for at se mere om Søren Kragh Jacobsen på wikipedia.
30. januar 2012
Så har vi igen været på udstilling. Denne gang i Køge, så vi havde heldigvis ikke så langt at køre. Med på udstillingen havde vi Sofia (som bor hos Månesten) og Inula.
Det var Sofias anden udstilling, og det gik meget bedre denne gang. Hun var ikke så nervøs, som første gang, og på dommerbordet spadserede hun lidt frem og tilbage. Hun skulle da lige undersøge alle de spændende ting, der var på bordet. Sofia fik sit EX1, og hun blev også kaldt op til nomineringsrunden. Nomineringen gik dog til en Hellig Birma, som senere på dagen vandt BIS, med næsten alle dommerstemmer ( manglede kun en stemme i at have dem alle).
Inula var mere medgørlig på denne udstilling, end på hendes sidste udstilling. Men da hun skulle gøres klar til at blive præsenteret for dommeren, så blev hun noget sur og tvær. Hun småsnakkede også hele tiden, mens hun var på dommerbordet. Det kom lidt bag på os, for hun havde været så sød hele dagen inde i udstillingsburet, hvor hun havde ligget og hygget sig. Øv - Inula gider ikke udstillinger mere, men hun fik da sit certifikat.
Sofia i udstillingsbur Inula i udstillingsbur
Sofia med høj haleføring på dommerbordet
16. januar 2012
Lørdag var vi på udstilling i Brædstrup. Med på udstillingen havde vi kun Fido, men der var mange andre ragdolls med - ikke mindst en del fra Sverige. Med var også Edmund, som Hollsedoll havde valgt at medbringe sammen med deres egne Woody og Holly.
Det var dejligt med så mange ragdolls, da vi jo ofte har været meget få ragdolls på udstillingerne i Danmark.
Edmund og Fido fik deres certifikater, og Fido blev derudover nomineret til Best In Show. På scenen fik han dog ingen stemmer denne gang. Alle dommerstemmerne gik til en og samme kat : en ragdoll fra Sverige : S*Hallongläntans Mars.
Fido på dommerbordet hos dommer Beverly Elian Fido ved bedømmelsen i Best In Show,
katten ved siden af er S*Hallongläntans Mars som vandt BIS
Edmund var også med på udstillingen om søndagen - selvfølgelig sammen med Woody og Holly, og igen fik han sit certifikat. Vi havde valgt kun at deltage om lørdagen, da Fido så var parat til at hente sit næste certifikat på en udstilling i udlandet. Vi skal dog have gjort et par katte mere parate til en udlandsudstilling, inden vi drager af sted.
Den 11. januar 2012 blev Inula mormor. Hendes datter DK Flowerchild Campanula Nischa fødte denne dag 6 killinger. Desværre var der tale om en kompliceret fødsel, da en af killingerne lå forkert, og derfor ikke kunne fødes på normal vis. Derfor endte det også med at 4 af killingerne døde. Tilbage er dog 2 stærke levedygtige killinger, som vokser støt og roligt. Den lykkelige fader er DK Hyrland's Edmund the Just.