Tæppe af Krokus i Kongens Have
 med Rosenborg Slot i baggrunden:

Der findes næsten 100 forskellige krokusarter, og der sælges et hav af hybrider. De skal i princippet behandles ens alle sammen. Løgene sættes i 6–8 cm’s dybde, og så vil de blomstre året efter. Har man ældre krokus, graver man forsigtigt knoldene op, piller de nye knolde fra og sætter dem. De unge knolde giver blomster 1–2 år efter, at de er sat.

Man mener, at det er krokus, der er omtalt i Salomos Højsang som Sarons rose, og Clusius anvender betegnelsen crocum for safrankrokus. Der findes omkring 80 krokus-arter, som hoved­sagelig stammer fra Middelhavslandene, Iran og det sydlige Rusland.
Krokus har en løglignende knold. De grønne blade har en lys stribe i midten. De er smalle, spidse og kommer lige op af jorden omkring blomsten. Hos nogle arter sker det samtidig med blomstringen, men i reglen kommer bladene senere. Hos krokusblomsterne finder vi forårets livligste og gladeste farver, fra hvidt over gult, orange, lavendel og blåt til purpur.
De efterårsblomstrende krokus kan være lige så smukke.