Delphinium
Ridderspore (Delphinium) planteslægt i ranunkelfamilien med ca. 250 arter, hovedsagelig i nordlige tempererede egne. De er en- eller flerårige urter med særpræget blomsterbygning, hvor det bageste blosterblad er forlænget til en spore; endvidere findes to veludviklede, tragtformede honningblade, der rager ind i blosterets spore og producerer nektar. Frugten er en flerfoldsfrugt af bælgkapsler. Flere arter og kulturformer dyrkes som prydplanter.
Kornridderspore, der tidligere forekom som markukrudt i Danmark, men nu er sjælden, regnes if. nyere systematik til slægten Consolida, der bl.a. afviger, ved at frugten er en enkelt bælgkapsel.
Det er en plante, som vi har haft i vores have, men har det ikke længer. Vores gamle kat "Jens Lyn" havde meget stor fornøjelse af at tage levende og døde mus med hjem i haven, og lege videre med dem der. Det havde den virkning, at når han hoppede rundt i bedet med ridderspore, så knækkede planterne. Derfor sløjfede vi bedet, da vi hellere ville undværer det, end se de knækkede blomsterstande ligge hen ad jorden.
|
Delphinium "Black Night" i nærbillede |
Delphinium "Black Night"
|
|
||||||||||||
|
Delphinium i flere farver |
Consolida regalis
Delphinium Excalibur Dark |
Den spidse spore på det bageste bægerblad har givet planten det danske navn, mens det botaniske navn beskriver den halvt udfoldede blomsts lighed med en delfin. Stænglerne er høje og stive; afhængigt af sort, voksested og gødskning bliver de mellem 30 og 200 cm høje. Bladene er fligede, og blomsterne er opbygget af et farvet bæger og inderst nogle uanselige, små kronblade. Hovedblomstringen finder sted i juli; men hvis man skærer de afblomstrede stængler af ved jorden, vil nye stængler bryde frem og give en efterblomstring sidst på sommeren. Den karakteristiske farve for ridderspore er blå; men der findes også sorter med hvide blomster og en enkelt med røde blomster. |
