Flowerchild Ragdoll

Eucalyptus

Eukalyptus (Eucalyptus) er en stor slægt med mere end 700 arter, som især er udbredt i Australien og på Tasmanien. Enkelte arter findes på Ny Guines, i Indonesien og på Filippinerne. Det er stedsegrønne (nogle få taber løvet i tørtiden) store, mellemstore eller buskagtige træer. Mange af arterne har en karakteristisk forskel mellem bladene på unge træer og bladene på ældre træer. Ofte er de unge træers blade modsatte og ovale, mens de ældre træers er spredtstillede og smalle (lancetformede eller krumme). Blomsterne mangler kronblade, som tabes, når blomsten springer ud. Til gengæld er der talrige støvdragere. Frugten er en mere eller mindre kegleformet, forveddet kapsel, der åbnr sig i toppen med huller, som tillader frøene at drysse ud.

 

Eukalyptus, Eucalyptus, planteslægt i myrtefamilien med ca. 800 arter af stedsegrønne buske og træer, heriblandt nogle af verdens højeste; Eucalyptus regnans fra Tasmanien er målt til ca. 100 m. Slægten har sin største naturlige udbredelse i Australien og Tasmanien, men enkelte arter findes på New Guinea og Filippinerne. Eukalyptus er blandt de hyppigst plantede træarter over store dele af jordens tropiske og subtropiske zoner, da de vokser særdeles hurtigt og kan anvendes til både tømmer og papirmasse. 

 

Rige: Plantae (Planter)
 
Division: Magnoliophyta
(
Dækfrøede)
 
Klasse: Magnoliopsida 
Tokimbladede)
 
Orden: Ericales
(
Lyng-ordenen)
 
Familie: Ericaceae
(
Lyng-familien)
 
Slægt: Eucalyptus
 

 

 

 

 

Træerne har en særlig ungdomsfase
med modsatte bade, hvis form er
forskellig fra de senere, læderaftige
blade. Blomsterknopperne åbner sig
ved et forveddet låg dannet af bæger
og krone. Blomsterne er karakteristiske
ved de talrige, farvede støvbærere. Eukalyptus præger i høj grad det
australske landskab med bladenes blågrønne farve. Barken fældes hos
nogle arter i meterlange flager, hvad
der giver stammerne et ejendommeligt laset udseende.

Bladene indeholder en æterisk olie, eukalyptusolie, der anvendes til medicin, olie fra Eucalyptus citriodora anvendes i parfumeindustrien.

Selvom der i De Australske og Tasmanske Alper træffes eukalyptusarter helt op til skovgrænsen, er ingen arter egnede til
det danske klima. En halv snes arter, bl.a febertræ, Eucalyptus globulus, benyttes
i det europæiske skovbrug, især i Sydvesteuropa og i Italien.

Veddet fra de enkelte arter kan være temmelig forskelligt af farve, fra hvidligt eller gulligt til mørkebrunt, og er generelt tungt, på trods af at nogle af arterne
gror meget hurtigt. Veddet fra arterne
Karri og Jarah er meget holdbart og anvendes til havnebygninger. Andre
arter leverer f.eks. konstruktionstræ
og pæle eller benyttes til brænde.

Gunnirukslyptus, Eucalyptus gunnii,
har små, først sølgrå, senere blågrå, voksdækkede blade og er den eneste
art, der i Danmark bruges som terrasseplante. Den kan endog klare
sig udendørs på beskyttede steder.