Vintereg har fået sit navn, fordi det rødbrune efterårsløv har en tendens til at blive siddende på træet vinteren over.
Det er også blevet kaldet drueeg, fordi træets agern sidder samlet i noget, der minder om en klase druer.
Fritstående bliver egen meget bredkronet, mens den i tæt skov er langstammet og smalkronet. Kronen er ret åben og giver lys til en rig undervegetation.

Stilkeg er vores almindeligste eg og nok det træ, der betyder mest for natuen omkring det. Egen er en nøgleart, der skaber livsgrundlag for mange andre organismer.
Stilkegen kan blive rigtig gammel. De mere end 1.000 år gamle kæmpeege er alle stilkege.
  

Der  har været eg i Danmark lige siden starten af den atlantiske varmetid, ca. 7000 f.kr.
Egen er et meget hårdført træ. Den kan tåle dyrebid, klipninger eller åbne bund, så der er stor sandsynlighed for, at der vil være mere eg en bøg i selvsået skov. I egeskove er der mange lyskrævende planter i skovbunden, da egetræet danner åbne blad-kroner, som sollyset kan trænge igennem.
  

Der er store variationer i egens voksesteder; lige fra lavt egekrat på de jyske heder til retvoksede bevoksninger på op til 35 meters høje på gode lokaliteter. Rette stammer uden knaster, med diametre op til 3 meter, ses også i Danmark. I skovbruget fældes egen typisk ved 120-150 år og da er bevoksningerne 20 – 25 meter høje med en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter.

“Kongeegen” i Jægerspris er med sine ca. 1800 år formentlig det ældste, levende væsen i Danmark. I samme skov står "Storkeegen" og "Snoegen", der er bedømt til henholdsvis 1000 år og 800 år. Der er bevaret en række gamle ege rundt om i landet. Særligt i Dyrehaven nord for København findes 21 navngivne egetræer.