Hos tornblad er alle blade og skudspidser omdannet til kraftige, stikkende torne, som har givet planten det dan­ske navn. Planten stammer fra den portugisiske atlanterhavskyst, hvorfra den har bredt sig til Spanien, Frankrig og De britiske øer. Den trives på let og tør jord, kræver sol og tåler saltsprøjt. Da dens blomsterknopper dan­nes allerede i januar, kan den i et mildt klima blomstre allerede i marts, her i landet dog først i april og maj.

Busken er stedsegrøn og har så stikkende torne, at hele planten er fuldstændig utilgængelig. Gamle torne visner, bliver brune og bliver siddende længe på planten. De rent giæe næp,ster sodder emlige eller to sammen i bladhjørnerne; frugten er en lille bælg. De unge skud indeholder giftstoffet metlcytisin, og frøene indeholder cytsin. Forgiftningssymptomerne ved indtagelse af plantedelene er de samme som for guldregn.

Tornblad vokser især på let og mager jord i nærheden af kysten.

Vækstkrav: I Danmark er tornblad ikke fuldstændig hårdfør, men fryser ofte tilbage. Den trives bedst på kalkfattig, tør sandjord og tåler både blæst og fuld sol.

Blomsterknopperne hos tornblad udvikles allerede i januar, og blomstringen kan begynde i marts-april.

 Anvendelse: Tornblad er en glimrende 
vildtplante, hvis kraftige torne
beskyt­ter småvildtet mod større rovvildt.
Den kan udsås på skråninger
langs kysten, er velegnet på 
let jord langs større trafikveje
og meget dekorativ i naturhaver
sammen med gyvel, bjerg­fyr og banksfyr.

Tornblad (Ulex) er en slægt med