Almindelig vin (Vitis vinifera) er en løvfældende lian
 med kraftig vækstform. Bærrene kaldes vindruer 
og den gærede frugtsaft for vin.
Blomsterne dufter som havereseda og martsviol. Selve planten angribes af mange skadedyr (heriblandt den dødelige vinlus også kaldet vinpest), og frugterne skades ofte af skimmelsvampe og meldug.

Barken er først lysegrøn, senere lysebrun og glat, og til
sidst grå og furet med afskallende strimler. Knopperne 
sidder spredt, og de er brune, glatte og 
kegleformede. Bladene er hjerteformede med 3-5 lapper
og groft savtakket rand. Begge sider er lysegrønne og glatte. Overfor hvert blad dannes en slyngtråd. Høstfarven er gul eller rød.

Blomsterne er bittesmå og sidder i oprette toppe i bladhjørnerne. Frugterne, "druer", bliver kun rigtigt
store efter lange og tørre somre. Frøene modner næsten
aldrig i Danmark.

Rodnettet er meget kraftigt og når vidt omkring. På kalkrig, løs jord når det også langt ned.

Vinstokken hørte oprindeligt hjemme i de blandede løvskove på Kaukasus-bjergenes skråninger. En enkelt variant, V.vinifera var. sylvestris hører muligvis hjemme i skovene i Syd- og Mellemeuropa.
Alle steder foretrækker planten en varm, humusrig og tør jord med højt mineralindhold.

I de blandede løvskove på sydøstsiden af Kaukasus i Aserbajdsjan findes arten i sin vildform (V. vinifera subsp. sylvestris) sammen med bl.a. alm. berberis, hassel, jujube, valnød, asiatisk kaki, Carpinus caucasica (en art af avnbøg), Celtis caucasica (en art af nældetræ), duneg, hvid morbær, iransk el, kaukasisk zelkova, kirsebærkornel, kvæde, mispel, navr, orientalsk bøg, papegøjebusk, Prunus divaricata (en art af Kirsebær), smalbladet ask, spidsløn, storbladet lind, vortebirk og ægte kastanje.