Yucca - Yucca/Palmelilje
Slægtens danske navn er egentlig Yucca, men mange overfører navnet fra én af arterne, så slægtens populært kaldes for Palmelilje. Det er planter af Agave-familien med træagtig stamme, smalle stive blade og store grønlighvide hængende blomster. Visse arter afgiver yuccafibre som kan bruges i tekstilfabrikation, og en 5-6 arter bruges i fremstillingen af den alkoholiske drik tequila.
Vi har haft en Palmelilje i vores egen have, men da vi havde en tendens til at få stukket de spidse bladspidser ind i øjnene - med besøg på skadestuen til følge - så endte vi med at grave den op og forærede den væk.
|
Billede fra egen have |
Billede fra egen have |
|
||||||||||||
|
|
|
På De Caraibiske Øer kalder man den spiselige maniok-rod »yuca«, og man mener, at Yucca-slægten har fået sit navn, fordi dens unge blomsterstængler ligeledes er spiselige og i ristet tilstand ligner maniok (Manihot esculenta). Yucca-slægten omfatter omkring 30 arter, der findes i Caraibien, Mellemamerika og den sydlige del af Nordamerika. De har mere eller mindre forveddede stammer, der hos nogle arter er underjordiske eller nedliggende og undertiden ganske korte, men som hos andre arter kan nå en højde på en halv snes m og endda være flittigt forgrenede. Bladene, der danner rosetter øverst på stammen, er smalle, lange, læderagtige og kødfulde, i reglen stive og ofte med en stikkende spids. Blomsterne er klokkeformede, hvide eller gullighvide, kortstilkede og hænger i store toppe eller klaser. Vækstkrav: Selvom man må opdele arterne i to grupper, nemlig dem, der kan vokse på friland, og dem, som kun kan klare vinteren i koldhus, er vækstkravene alligevel i det store og hele ens: de tåler ikke stående vand i jorden og skal derfor have godt dræn; de er kraftigtvoksende og må derfor dyrkes i en næringsrig jord, og især om foråret må de have et ekstra tilskud af gødning og vand. De er varmekrævende og tåler meget sollys. På friland foretrækker de en lun syd- eller vestvendt krog, og koldhus-planterne trives godt ved at tilbringe sommeren på et lignende beskyttet sted i haven. Om vinteren må de kun vandes sparsomt.
Anvendelse: Yucca-arterne har ofte blomsterstande på 1 m eller mere, og med de smukke og ofte høje stammer og karakteristiske bladrosetter hører de til blandt vore mest seværdige koldhusplanter. De arter, der kan klare vinteren på friland, er velegnede på sydsiden af stenbedet, langs en husmur, blandt prydgræsser eller som solitærplanter i græsplænen eller ved terrassen. |
