Almindelig bændeltang eller ålegræs er en undervandsplante med 50-100 cm. lange stængler. Den gror langs kyster i fint grus, sand eller mudder i dybder ned til 5 meter.

Almindelig bændeltang r en flerårig urt med en tæppedannende vækst. De oprette stængler bærer spredte, toradede blade, der er båndformede og hele med hel rand. Bladskeden omslutter i begydelsen stænglen helt, men efterhånden åbner den sig. Begge bladsider er græsgrønne.

Blomstringen sker i juni-august, hvor blomsterne findes i stande, der er næsten helt skjulte under bladskeden, og som består af rent hunlige og rent hanlige blomster. De enkelte blomster består henholdsvis af et enkelt frugtanlæg og en enkelt støvdrager. Frugterne er nædder.

Rodnettet består af de krybende jordstængler og nogle grove trævlerødder.

Omkring 1930 gik det meste bændeltang til grunde som følge af en sygdom fremkaldt af en svamp, og planten var i mange år en sjældenhed, uden for Østersøen. Nu er arten ved at komme over sygdommen, men der er alligevel ikke så mange som tidligere.

Ålegræs, der skyller op på stranden i store mængder, har været anvendt til at tække tage med, hvilket man stadig kan se på Læsø. Det tørre ålegræs har også været brugt til isolering, som dække på kuler til foreksempel roer og todfrugter, samt som fyld i madrasser. Ålegræs bruges endvidere til jordforbedring i køkkenhaver.

Planten blev under anden verdenskrig forsøgt anvendt som erstatning for tobak i "cigarer" af mærket Zostera. Man kan forstå på folk, der har prøvet det, at det var en dårlig oplevelse.

Som noget nyt ses ålegræs efterhånden også som isolering eller akustikplader som både er flotte og bæredygtige.

I foråret 2020 opdagede virksomheden Dansk Tang at bændeltangen kan bruges som pakkefyld for at hindre beskadigelse af produkter under pakketransport, fuldkommen på lige fod med tratiditionel pakkefyld. Derfor er Odsherred kommune blevet frontløber på udnyttelsen af ålegræs, da kommunen traditionelt har meget store mængder i sommer- og efterårsperioderne.