Flowerchild Ragdoll

Geranium kuldet

Født den 5.12.2012

Slægten Storkenæb (Geranium) er udbredt med flere end 400 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller enårige planter med håndstrengede blade og blomster, der ofte sidder parvist.

Blandt hele det store udbud af stauder til haven er der især én slægt, der gør sig bemærket ved at kunne passes ind i de allerfleste haver og beplantninger, nemlig storkenæb.

Storkenæb er en nem hårdfør staude, der dækker bunden godt med smukke blade og smukke blomster. Sunde planter, der med deres måde at gro på, er en fin kontrast til roser, buske, græsser og andre stauder.

 

         
GIC Hyrland's Edmund the Just                                               GIC Big-Bang Rainbow Inula
Blå Colourpoint                                                                      Blå Colourpoint

Begge forældre er DNA-testet negativ for HCM & PKD
 

Denne gang er killingerne navngivet efter stjernebilleder, og vi har valgt at alle navnene skal ende på -us.

 



Alle 5 killinger samlet på samme sted.

 

DK Flowerchild Geranium Indus

Indus

Indianeren (Indus) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

Indus constellation 

         

 Navn: DK Flowerchild Geranium Indus

Køn: Hankastrat / Male neutered

Farve: Blå colorpoint, RAG a

 

DK Flowerchild Geranium Hydrus

Hydrus

Lille Søslange eller Lille Havslange (Hydrus) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

        hydrus.JPG   

        

Navn: DK Flowerchild Geranium Hydrus

Køn: Hunkastrat / Female neutered

Farve: Blå colorpoint, RAG a

  

DK Flowerchild Geranium Apus

Apus

Paradisfuglen (Apus) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

              apus.JPG  

        

Navn: DK Flowerchild Geranium Apus

Køn: Hunkastrat / Female neutered

Farve: Blå colorpoint, RAG a

 

DK Flowerchild Geranium Taurus

Taurus

Tyren (Taurus) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Dette stjernebillede hænger også sammen med stjernetegnet Kusken (auriga) gennem stjernen β.
Tyren er i sær kendt for den meget markante stjerne
Aldebaran, der udgør tyrens øje. Aldebaran er rødlig og af størrelsesklassen 0,8; altså meget lysstærk.

 

Taurus constellation 

         

Navn: DK Flowerchild Geranium Taurus

Køn: Hankastrat / Male neutered

Farve: Blå colorpoint, RAG a

 

 DK Flowerchild Geranium Lupus

Lupus

Ulven (Lupus) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

            lupus.JPG  

         

Navn: DK Flowerchild Geranium Lupus

Køn: Hunkastrat / Female neutered

Farve: Blå colorpoint, RAG a

  

Stamtavle:

Indavl / Inbreeding = 0,0%

GIC Hyrland's Edmund the Just,
RAG a, 2009-05-04, DK/DK
 
Komodo Dragon Zea Mays, RAG a, 2007-08-08, CZ/DK Paulo Magic Gold of Eulalie,
RAG n, 2006-01-17, CZ/CZ
CH Ernie vom Sachsenland,
RAG e, 2004-11-25
Kiwimagic Pretty Woman,
RAG n, 2003-11-01, NZ/CZ
IC Cleopatra Blue Kiwi's Eulalie,
RAG a 04, 2002-06-14, CZ/CZ
GIC Kiwimagic Pride of New Zealand,
RAG a, 2000-12-18, NZ/CZ
IC Lady Samantha of Moos Ranch, RAG a 04
Hyrland's Angel,
RAG a, 2006-06-29, DK/DK
Ayur-kittens Archibald,
RAG a, SE/DK [p]
Önskestjärnans Simba,
RAG a, 2003-07-26
Katrinelund's Luna,
RAG a, 2003-04-11, SE/SE
Tuttenhøffer's Amanda,
RAG n, DK/DK
Klippeøen's Hoika,
RAG n 04
Santa Claw's Dreamcatcher,
RAG a
GIC Big-Bang Rainbow Inula,
RAG a, 2009-05-18, DK/DK
Soulmates Blue Thunder,
RAG a 04, 2005-04-12, US/SE
Soulmates Raggedy Czar,
RAG a 03, 2002-05-25
RoyaltyRags Alex of Soulmates,
RAG a 04, 2000-06-10
Soulmates Heavenly Sunshine,
RAG a, 2000-01-18
Rags2riches Sophia of Soulmates,
RAG a 04, 2002-12-11
SGRC Ritzyrags Richard of Rags2riches,
RAG a 04, 1999-08-04
Rags2riches Misty Blue,
RAG a 04, 2000-11-11
CH Big-Bang Helios Spica Solglimt, DM,
RAG n, 2006-09-17, DK/DK
Kiwimagic Man of Honour,
RAG n, 2000-08-12, NZ/SE
Dollywood Sammy Davis Jnr,
RAG n, 1998-09-14
Amendara Michette,
RAG n 04, 1998-11-22
GIC Lilltassens Tindra,
RAG n 03, 2003-07-22, SE/DK
Sollyckans Atle,
RAG a, 2002-04-21
Råttfångarns Vinnande Vera,
RAG n 03, 2001-06-16

 

Killingernes historie i opvæksten:

18.03.2013
Nu er her blevet stille i det lille hjem i Fredensborg. Alle killinger er flyttet hjemmefra.

 

10.03.2013
Vi er ved at køre på sidste vers omkring killingerne. Om ikke så længe, så er de alle flyttet hjemmefra. I skrivende stund er der to killinger hjemme, men allerede i morgen mandag flytter Apus, og så er der kun Lupus hjemme. Lupus bliver afleveret på lørdag til sit nye hjem, og så er det slut med killinger for denne gang.

I denne uge har vi sammen med de to piger også haft Taurus gående hjemme, han blev i øvrigt hentet fredag eftermiddag. Taurus nåede - med sine 13 uger - op på en kampvægt på ca. 2,2 kilo. En temmelig stor killing, men han har hele tiden været den absolut mest dovne killing i dette kuld, så han har heller ikke brændt mange kalorier af på leg.

         
Inula hygger i sofaen med de 3 tilbageværende killinger Lupus,  Apus og Taurus

 

 

5.03.2013
I denne weekend har vi igen været af sted på udstilling. Denne gang var det i Nykøbing på Falster. Med på turen havde vi kun Fido.

Hjemme gik Hjalmar, de 3 voksne piger og de 3 tilbageværende killinger og hyggede sig sammen med deres kattesitter.

To af killingerne flyttede om torsdagen i ugen op til udstillingen, derfor var der kun 3 killinger tilbage at holde øje med. Det er dog også rigeligt, da de 3 killinger - Apus - Lupus og Taurus - er nogle være krudtugler, som har temmelig travlt med at lege vilde lege ind imellem. Når først de går i gang alle 3, så er der virkelig gang i den, og de er alle vegne. De har også fået sneget sig ind i sove-værelset, som ellers har været killinge- og katte-fri område. Det er det ikke længere.

         
Killinger på dyne i soveværelset.                                                      Killinger på liggepude i køkken/alrummet.

Der er nye billeder af de 3 tilbageværende killinger på deres sider, så kig eventuelt ind på killingesiden, og derfra videre ind på killingernes egne sider.

 

 

27.02.2013
I dag er killingerne nøjagtig 12 uger gamle, og er nu gamle nok til at flytte hjemme fra. Det er vi da både glade for og lidt triste over. Glade fordi de alle har fået gode nye hjem. Triste fordi de er så søde at have gående, også selvom de er lidt "vilde" ind imellem. Heldigvis så flytter de ikke alle på en gang. I denne uge flytter 2 af killingerne.

De er også alle gjort klar til at flytte. De var i mandags til deres sidste besøg hos dyrlægen. Det var "store-dyrlæge-dag" for hele kuldet. De skulle have deres anden vaccination, de skulle chippes og de skulle neutraliseres. Det var slet ikke spor sjov.
Kl. 6.30 blev de afleveret til dyrlægen, og kl. 15.00 blev de hentet hos dyrlægen.
Det her kuld har slet ikke været glade for vores dyrlæge. De har hvæst af dyrlægen både under deres første besøg, og også under dette andet besøg.

Allerede i går var der ikke noget at mærke på killingerne. De var i fuld vigør, som de plejer. Vild leg - vilde slåskampe, men også masser af hyggestunder, hvor de bare lå og sov "rævesøvn".

          

Killingerne ligger rundt omkring og sover "rævesøvn". 

 

 

 

25.02.2013
Killingerne springer vi over i dag. Deres dag er i dag fyldt ud med besøg hos dyrlægen.

 

 

17.02.2013
Killingerne er nu 10 ½ uger gamle. Uha - hvor tiden dog flyver af sted.
I løbet af denne uge har vi haft killingekøbere på besøg næsten hver dag. Det er altid dejligt, når killingekøberne har tid til at kommer på visit til deres killinger.
Vi er også ved at have på plads, hvornår de enkelte killinger flytter hjemmefra. Heldigvis så flytter de ikke alle sammen på en gang. Flytningen kommer til at løbe over et par uger. Så det bliver ikke tomt sådan lige med et i vores lille hjem.

 

         
Killing i plastictaske med legeting, som man ligger blødt på.                                          Killinger på stol - er slet ikke ved at glide ned af stolen.

 

 

12.02.2013
Vi er lidt sent på den med opdatering i denne uge. Det skyldes, at vi har haft en meget travl weekend, med udstilling både lørdag og søndag i Helsingør. Helsingør er jo næsten lige i vores baghave, så det var vi nødt til at tage af sted til - begge dagene.

Hjemme tumlede 5 killinger rundt som de plejer. Vi har dårligt haft tid til at få taget ugebilleder af dem, men da Pia havde fri i går mandag, så fik vi lige taget ugebilleder af de fleste af killingerne i går formiddags. En enkelt killing - Hydrus - fik vi dog ikke taget billeder af. Hydrus gad aldeles ikke at blive fotograferet, hun var ikke samarbejdsvillig, og blev ved med at hoppe ned af stolen, og løbe ind i stuen. Så til sidst gav vi op.

         

Stille vi sover lige så godt. Selv ovenpå nyvasket tøj kan man sove.

 

 

03.02.2013
Nu begynder tiden at gå stærkt. Killingerne er allerede 8 ½ uger gamle, og som vi fortalte i mandags, så har de været af sted til deres første dyrlægetjek.
Dyrlægetjekket kom de hurtigt over. Allerede samme aften var der fuld gang i femlingerne. De var alle vegne, og har været det siden.

De har i denne uge fået deres sidste ormekur. For os var det lige så sjovt, som første gang, men for killingerne var det lige så væmmeligt som første gang. Sikke ansigter de kan stille med, når de får noget i munden, som de absolut ikke kan lide.

Ellers er der ikke sket noget spændende i killingernes dagligdag. De leger, slås med hinanden, spiser og sover.

         
Legetøj skal undersøges.                           

 

 

28.01.2013
Killingerne er nu over hele huset. Den sidste barrierer er fjernet - den ud til forgang/bryggers og dermed også ud til badeværelset, og ikke mindst badeværelset synes killingerne godt om. Ude i forgangen står de voksne kattes madskål, men den har killingerne nu også fundet frem til, og de vil meget gerne smage på den mad.

Killingerne har i dag været af sted til deres første dyrlægetjek. Det var ikke dem alle, der syntes, at det var lige spændende. Men det, der nok skræmte mest, var selve køreturen til dyrlægen. Det gik dog fint på hjemturen, her var der ro på dem alle. Måske fordi det havde været temmelig trættende, at blive undersøgt, målt og vejet, for så til sidst at blive stukket i nakken.

 

         
Hele flokken i samlet flok - et sjældent syn.                                           Indus og Hydrus i hængekøjen i klatrestativet.

         
Killing på ryglænet af sofaen.                                                                                To killinger i liggepude på gulvet.

 

 

20.01.2013
Killingerne er nu 6 ½ uger gamle, og de hygger sig helt vildt meget. De er i hele køkken/alrummet, samt i værelset, hvor fødekasse og kravlegården har været placeret. Herinde er de trygge, og har en god stor seng, at ligge og flyde på. Sengen har også en del puder i forskellige størrelser. De er vældig spændende at klatre rundt i samt at gemme sig i blandt.

Men det stopper ikke med det. Vores barrierer, som vi har sat op i døren ind til stuen samt ud til forgang/bryggers, kan de uden problemer kravle over. Så bedst som vi sidder inde i stuen og ser fjernsyn, så kommer der først en killing over barrieren, og dernæst en killing mere. Til sidst er de alle inde i stuen.
Killingerne synes det er meget spændende, at tumle rundt på gulvet inde i stuen. Vi bliver derfor nok nødt til at fjerne barrieren ind til stuen meget snart. Når de nu alligevel kan kommer over den ved egen hjælp.

         
Teltet bruges både til hygge og til leg, og killingerne er især begejstret for at klatre på den.
Sandkassen kan også bruges til at gemme sig i.

 

 

13.01.2013
Killingerne er nu 5 ½ uger gamle, og de er i den forløbne uge taget ud af kravlegården og ind i køkkenet. Næsten alle killingerne havde fået lært at kravle over "hegnet", og vi havde ofte taget dem op af kravlegården, og op på sengen, hvor vi så sad og hyggede med killingerne. Er der noget at sige til, at de ikke længere gad at være i kravlegården. J

Flytningen er gået godt, og killingerne har haft stor glæde af at komme ud af kravlegården. Udenfor stod en hule af flet, som de har taget til sig, som det bedste lege-, og sovested.

         
Inula sammen med alle hendes killinger. 3 på øverste etage og 2 inde i hulen.  Inula med 4 killinger ved mælkebaren.
Billederne er taget ved hulen af flet.

 
Nyt telt, som killingerne havde i kravlegården. Den blev flyttet med ud på køkkengulvet.

 

 

06.01.2013
Så kom vi godt ind i det nye år, og i dag er killingerne 4 ½ uger gamle. Killingerne har alle været på vægen i dag, hvilket de er hver søndag, og vi kan se på vægtforøgelserne, at de nu er begyndt at tage godt fra af killingefoderet, som er sat ind i kravlegården til dem. De er også blevet dygtige til at drikke af vandskålen. Vi har set dem alle drikke af vandskålen, men vi har ikke set dem alle spise af foderskålen - kun et par stykker. Vi kan dog konstaterer at foderet forsvinder, men da Inula også spiser af den, så var det jo ikke til at vide, om killingerne også fik noget at spise dér. Men det viser vægtforøgelserne, at de gør.

         
Killingerne hygger ved mælkebaren (Inula).                                                           Killingerne hygger i fælles klump.

 

 

31.12.2012
Killingerne er nu 3½ uger gamle. de er meget vågne og opmærksomme på deres lille verden, som dog har udvidet sig lidt, idet vi i går flyttede dem fra fødekassen til kravlegården. Der blev tumlet godt rundt inde på al den plads, de lige pludselig fik foræret. De fik også et lille udstillingstelt med ned i kravlegården, men endnu har de ikke brugt den ret meget. De har i stedet ligget på gulvet i en stor klump.

         
Sidste billede fra fødekassen og første billede fra kravlegården.


Mama Inula i kravlegården med hendes killinger - her ses dog kun 3 killinger.

 

 

23.12.2012
Så er der endelig lagt billeder ind af killingerne. De har nu fået hver deres egen side. Det har taget sin tid, men nu er det på plads og linkene fungerer. Kig derfor forbi på siden Killinger.
I dag er killingerne 18 dage gamle, og dermed godt på vej til at være 3 uger. De bruger al deres tid på at spise, sove og skide. Det sidste hjælper mama Inula dem dog med, da de endnu er alt for små til at gå på sandkasse.

         
Killingerne tumler rundt i fødekassen                                                                Killingerne ved mælkebaren hos Inula

 

 

16.12.2012
Der er kommet et nyt kuld killinger.

Inula nedkom med 5 killinger onsdag den 5. december 2012, og alle har det godt. I dag - hvor vi endelig melder nyheden ud - er killingerne altså 11 dage gamle. 


5 meget små killinger ved maven af mama Inula