Flowerchild Ragdoll

Datura kuldet

  
 Født den 16. maj 2022 / Klar til at flytte den 24. august 2022.
 
 
 
Pigæble (Datura) er en slægt med ca. 15 arter, som er udbredt fra det sydlige USA over Mexico og det øvrige Mellemamerika til det nordlige Sydamerika. Det er store, kraftigt voksende, etårige planter (eventuelt kortlevende stauder). Bladene er spredtstillede og store med en lappet eller tandet rand. Blomsterne er oprette eller udspærrede, trompetformede og meget store. Farven varierer fra gul over hvid til lyseråd og lysviolet. Frugten er en tornet kapsel med mange, tykskallede frø. Alle dele af planterne er stærkt giftige.
Bemærk, at flere arter tidligere har været anbragt i denne slægt, men nu er udskilt i slægten Engletrompet (Brugmansia).
            
                    
 DK Flowerchild Oxalis Annie Oakley                                                        SE*Mångudinnan Sverker         
 


Datura kuldets 4 killinger på deres fødselsdag.
 
Temaet for dette kuld killinger er Adelsslægter i Danmark sammen med en kendt person i den valgte slægt.
 
Datura kuldet født den  16. maj 2022
 Navn Køn Farve EMS kode  Status
DK Flowerchild Datura Peder Oxe (ingen bånd) Dreng Rød Colourpoint Rag d  Flytter til Sandra i København N
DK Flowerchild Datura Birgitte Gøye (blå bånd) Pige Brun Tortie Colourpoint Rag f  Flytter til Bo, Stine og Petra i Ebberød
DK Flowerchild Datura Karen Brahe (grøn bånd) Pige Brun Tortie Colourpoint Rag f  Flytter til Nanna og Martin i Holte
DK Flowerchild Datura Ellen Marsvin (rød bånd) Pige Brun Tortie Colourpoint Rag f  Flytter til Jesper og Lea i Storevorde
         
Klik på killingens navn, for at følge link til killingens egen side 
 

DK Flowerchild Datura Peder Oxe

 

   Navn : DK Flowerchild Datura Peder Oxe

 Køn :  Han / Male

Farve :  Rød Colourpoint, RAG d

 

 DK Flowerchild Datura Birgitte Gøye

 

 Navn : DK Flowerchild Datura Birgitte Gøye

Køn :  Hun / Female

 Farve :  Brun Tortie Colourpoint, RAG f

 

DK Flowerchild Datura Karen Brahe

 

   Navn : DK Flowerchild Datura Karen Brahe

 Køn :  Hun / Female

Farve :  Brun Tortie Colourpoint, RAG f

 

DK Flowerchild Datura Ellen Marsvin

 

 Navn : DK Flowerchild Datura Ellen Marsvin

Køn :  Hun / Female

 Farve :   Brun Tortie colourpoint, RAG f
Stamtavle 

Indavl / Inbreeding = 0,0%

Mångudinnan Sverker,
RAG n , 22/05/18 


 

Ohana's Nani Mattis,
RAG n, 20/02/17, SE/SE

Yamanis Messi,
RAG n 04, 09/11/15
Yamanis Galliano,
RAG n 04, 29/10/12, SE/SE
Star Pol-Cat Iliana,
RAG a 04, 26/05/14
Mångudinnan First Lady Diana,
RAG n, 06/07/13, SE/SE
Kiwimagic Over The Rainbow,
RAG a 04, 18/02/11, NZ/SE
Willénkatten Marie Therese,
RAG n, 27/03/12, SE/SE

Willénkatten Marie Therese, RAG n, 27/03/12, SE/SE

IC Chorotegas Napoleon Bonaparte, RAG n, 11/12/10, SE/SE

Ragagucci's Tiger of Sweden,
RAG n, 04/07/09, SE/SE
Eurovisions Angelique of Chorotegas, RAG n, 24/04/06, SE/SE

Willénkatten Enya Frost,
RAG n 04, 22/12/09, SE/SE

Xander Leonidas of Eulalie,
RAG n 03, 07/07/07, CZ/SE
Fyrpihl's Frosty Louise,
RAG a 04, 18/08/08, SE/SE

Flowerchild Oxalis Annie Oakley,
RAG f, 01/08/17, DK/DK

CH Your Destiny Bonifacy, RAG n 04, 28/09/13, PL/DK

IC Elton Papi Cat,
RAG e 03 21, PL/PL

IC Agent Papi Cat,
RAG a 03, PL/PL
CH Baronessa Papi Cat,
RAG f 03 21, PL/PL

CH Finezja Ameleony,
RAG n 04

CH Forbes Ameleony,
RAG n 03, PL/-

Adria z Kozuszek,
RAG a

Flowerchild Hosta Crokus, RAG g 04, 09/02/14, DK/DK

Placebo Supurrsonic,
RAG e 03, 10/07/12, PL/DK
Darlinlildols Ontario,
RAG a 04, 31/08/09, CA/PL
Hatsumi Supurrsonic,
RAG g 03, PL/PL
GIC Big-Bang Rainbow Inula,
RAG a, 18/05/09, DK/DK 
Soulmates Blue Thunder,
RAG a 04, 12/04/05, US/SE 

Big-Bang Helios Spica Solglimt, DM,
RAG n, 17/09/06, DK/DK 

 

Killingernes historie i opvæksten:

 

25. august 2022
I denne uge tæller vi dage til Datura killingerne flytter hjemme fra.

I mandags var Peder Oxe, Birgitte Gøye og Ellen Marsvin på besøg hos dyrlægen, hvor de blev neutraliseret. De var alle kommet op på en passende vægt, så nu skulle det være. Det var hårdt for de små, og de var påvirkede af narkosen resten af dagen, men alligevel var de alle parate til at spise, da de kom hjem. De gik alle 3 efter madskålen. Dagen efter var der ikke noget at se eller mærke. De var alle fuld af energi og havde travlt med at lave ballade.
 
I morgen fredag flytter Peder Oxe og Birgitte Gøye, og på lørdag i næste uge flytter Ellen Marsvin.

     
En af killingerne har været igang med toiletrullen, hvem ved vi ikke. Her kigger Peder Oxe og Birgitte Gøye på resultatet.

 

 

15. august 2022
I dag er det 13 uger siden, at Datura killingerne kom til verden. I denne forløbne uge har et par familier været på besøg, for at se killingerne, og vi har nu fundet familier til henholdsvid Peder Oxe og Birgitte Gøye.
Så mangler vi bare en familie til Ellen Marsvin.

I den forløbne uge har vi ikke fået taget så mange billeder af killingerne - desværre - men der har været en del tøjvask og diverse indkøb, som skulle klares, samt vores lange hæk skulle klippes. Pyha det var en varm omgang med hækken.

     

Vi hygger både ude på terrassen (Birgitte Gøye og Ellen Marsvin) og inde i klatremiljøerne (Mama Annie Oakley og Ellen Marsvin).

     

Ude på terrassen.
På billede 1 er det fores Ellen Marsvin, Peder Oxe og Birgitte Gøye. På billede 2 undersøges to forskellige modeller sandkasser.


På terrassen er Peder Oxe, Birgitte Gøye og storsøster Xia

 

 

9. august 2022
I går på Datura Kuldets 12-ugers dag var killingerne på besøg hos dyrlægen. Normalt er dette besøg vores "store-dyrlæge-dag", som blandt andet omfatter neutralisering af killingerne. Men inden vi tog af sted til Bornholm, havde vi annulleret tiden for selve neutraliseringen, da vi kunne se, at killingerne ikke ville når op på en tilfredsstillende vægt for operationen. Derfor blev besøget til "lille-dyrlæge-dag", hvor de bare blev vaccineret for anden gang samt  chippet.

Vi lavede også nye aftaler for neutralisering af killingerne. Da vi endnu ikke har fundet fremtidige familier til 3 af killingerne, så haster det ikke så meget med neutraliseringen. Således skal Peder Oxe, Birgitte Gøye og Ellen Marsvin neutraliseres den 22. august 2022, og Karen Brahe skal neutraliseres den 3. oktober 2022.

Karen Brahe er den ene killing, som har fundet sin fremtidige familie, og i dag har vi ladet hende flytte hjem til sin nye familie i Holte.
Familien har deres sidste uges ferie i denne uge, og ville meget gerne bruge denne tid på at få introduceret Karen til sit nye hjem. De er helt med på, at vi henter Karen hjem for neutraliseringen i oktober, og beholder hende i nogle dage efter operationen.

Karen Brahe er den absolut mindste 12-ugers killing vi nogen sinde har haft. Hun er vejet i dag, og er KUN nået op på 840 gram. Hun er dog en meget livlig og nysgerrig killing, så vi har ikke haft nogle betænkninger over at lade hende flytte. 

 

Lille Fjer / Karen Brahe

 

 

7. august 2022
I dagene fra den 31. juli til i dag den 7. august har vi holdt ferie på Bornholm. Der er derfor ikke taget billeder af Datura killingerne i forbindelse med deres 11. ugedag, og generelt i løbet af ugen.
Vi har haft kattesitter på - Tak til Maiken - som har serviceret killingerne og de voksne katte på bedste vis. Vi har dog ikke pålagt kattesitteren, at der også skulle tages billeder. 

På Bornholm boede vi som nabo til denne kendte turistatraktion : Hammershus.

 

 

25. juli 2022
Så bliver Datura killingerne 10 uger gammel. Næsten ved vejs ende.
I ugens løb er de blevet introduceret til terrassen. Det har været en nødvendighed, da varmen gør, at terrassedøren står åben det meste af dagen. Derfor har vi også taget billeder af killingerne ude på terrassen, hvor det har været meget spændende at opholde sig.

           

3 nydgerrige Datura killinger lister sig forsigtigt ud af terrassedøren. Deres første besøg på terrassen er begyndt. På billederne mangler Birgitte Gøye.

     

Så er alle 4 Datura killinger ude på terrassen, og det har været vanskeligt at hente dem ind igen, når vi om aftenen ville lukke dørene ud til terrassen. Men ind skulle de, da de ikke har fundet ud af hvordan kattelemmen virker.

          

Billeder fra badeværelset, hvor det også er dejligt at opholde sig. Især når det er så varmt, som det har været i denne sommer, så køler flisegulvet så godt.

 

 

18. juli 2022

Endnu en uge i Datura Killingernes liv. I dag er de 9 uger gammel.

Killingerne har jo nu fuld adgang til hele huser, og de lister også rundt og undersøger de andre rum, men mama Annie Oakley gør alt hvad hun kan for at holde killingerne inde i stuen.
Heldigvis, så er det herinde at klatremiljøerne er placeret, og dem er killingerne meget glade for, så det er ikke så svært at holde dem i stuen.

Vi ser dog gerne, at killingerne kommer rundt og får udforsket hvad de andre rum kan tilbyde dem.

          
4 killinger ligger ved mælkebaren hos mama Annie Oakley                                       2 killinger hygger med grandmama Crokus

                          
Drengen Peder Oxe ligger bag grandmama Crokus                             Lille Fjer/Karen Brahe vil også op og ligge hos grandmama Crokus

            

Det store klatremiljø inde i stuen har 3 hylder - her ligger 3 tortie brune piger på den mellemste hylde, mens 1 rød dreng ligger på den nederste hylde. Øverst oppe ligger mama Annie Oakley helt alene, men det er fordi killingerne endnu ikke er store nok til også at kommer derop.

 

 

12. juli 2022

Vores Datura Killinger er nu blevet 8 uger gamle, og i denne uge har vi fået taget lidt flere billeder end sidst. 

I løbet af ugen blev "hegnet" mellem stuen og køkken/alrummet fjernet, da killingerne efterhånden alle havde været over hegnet/plankeværket, og rundt i de "forbudte" rum.

     

Det går fint med at finde de store kattes sandkasser, som er placeret rundt omkring i hele huset. Her er Ellen Marsvin i sandkasse inde i soveværelset, og Birgitte Gøye og Karen Brahe benytter sig af sandkasse placeret i køkkenet.
Ind imellem så bruges sandkasserne som legeplads, og så bliver der skovlet sand ud over kanten - ØV.

       
Grandmama Crokus hygger med hendes "børnebørn" Peder Oxe og Karen Brahe.

           

Der bliver øvet i at klatre i diverse klatrestativer - uha hvor er det spændende, men måske også lidt farligt.

 
Her hygger mama Annie Oakley med killingen Ellen Marsvin.

          

Klatring i klatremiljøerne / klatresttiverne.

          

I stuen er der placeret forskellige remedier/gemstamde, som kan bruget til lidt forskelligt - ikke mindst som sovepladser, selvom det måske ikke lige var den oprindelig brugsmetode for pågældende genstand.


Karen Brahe - Peder Oxe - Birgitte Gøye - Ellen Marsvin.

 

 

4. juli 2022
I dag er Datura killingerne 7 uger gamle, og det har været en stille uge siden sidst.

Ugen med den åbne kravlegård er gået godt. Ingen klatter fundet de forkerte steder, så killingerne har fundet sandkasse hver gang de havde trang til dette. Det er vi super glade for. Derfor er kravlegården stille og roligt blevet fjernet i ugens løb. De grå tæpper er fjernet og vasket. Underlaget - voksdugen - under  de grå tæpper er stadig placeret på gulvet, herpå står stadig to minisandkasser samt diverse madskåle og vandskåle til killingerne. Der er spærret ud til køkken/alrummet, så vi kan holde killingerne inde i stuen.

Efter at killingerne er kommet ud af kravlegården har grandmama Crokust fået stor interesse i dem alle 4. Hun er meget begejstret for dem. Helt modsat killingerne i Cornus Kuldet, som hun er oldemama til.

Grandmama Crokus med to af killingerne. 

 

 

27. juni 2022
Så er Datura killingerne 6 uger gamle. Hu - Hej - Hvor tiden går stærkt.

De har ind til i går været i kravlegården. Dog med enkelte besøg udenfor kravlegården, da mama Annie Oakley gerne vil have dem ud. I dag - på deres 6 ugers dag - er kravlegården så åbnet op, så de nu kan tumle sig frit i hele stuen.
Det kan godt være, at mama Annie Oakley er tilfreds med deres udvikling, men vi andre så gerne, at de havde været lidt bedre til at ramme plet i sandkassen. Det bliver spændende, hvor meget de kommer til at klatte ved siden af.


Sidste dag med total lukket kravlegård.

          

Mama Annie Oakley hygger sig helt vildt med killingerne ude på stuegulvet. Det er noget, der passer hende. Datura Killingerne er også godt tilfredse med situationen. Der er vildt megen plads, at lege tag-fat på.

      


Her er kravlegården åbnet op i den ene side.

De grå tæpper vil lige så stille blive fjernet over de næste par dage, og ligedan siderne til kravlegården. 

 

 

20. juni 2022
Så er vi tilbage ved Datura killingerne, som nu er 5 uger gamle. Killingerne er fortsat i kravlegården, da det går lidt langsomt med sandkassetræningen. De rammer ikke plet hver gang, men de bliver bedre og bedre for hver dag. Vi håber derfor, at vi snart kan lukke dem ud af kravlegården. Mama Annie Oakley vil også gerne have dem ud af kravlegården. 

     

Hygge i kravlegården.

Killingerne, som alle er ledige til salg, har fået deres navne, så man kan nu gå ind på killingesiden "Datura" og se hvilke navne, de har fået, samt fortsætte til killingernes egne sider, hvor der ligger billeder af dem, fra deres fødsel og op til i dag.

 

 

 

13. juni 2022
Så er vi tilbage ved Datura Killingerne, som i dag er blevet 4 uger.

          

Tiden går stille og roligt i kravlegården. Killingerne har ikke særligt travlt med at komme videre. De er heller ikke så hurtige til at fange ideen med sandkassen, og madskålen tror de er til deres mama Annie. De vil i hvert fald helst have mad fra mælkebaren.

          

Der er sat både vand og madskåle ind til killingerne, men de er lidt langsomme til at finde ud af, at det faktisk er til dem. På det første billede kan man se to af killingerne snuse/kigge på maden, mens mama Annie spiser af maden. De to øvrige killinger gider ikke deltage i løjerne. På billede to er der en af killingerne, som leger gemmeleg med mama Annie, ved at have gemt sig bag ved hende.

4 killinger, som er blevet 4 uger. 

 

 

 

6. juni 2022
Så er det blevet tid til at skrive om Datura Kuldets killinger igen. Vi skrev jo om dem, da de blev født, men så holder vi en 3 ugers pause, hvor vi intet skriver om dem. Denne pause benytter vi til at få styr på killingernes køn - farve og maske. Som regel har vi også fundet et tema og navne til killingerne.

I dag er de altså 3 uger gamle, og vi har styr på køn - farve og maske. Til gengæld er navne ikke på plads. Der er flere temaer i spil, og ingen af dem virker til at passe på killingerne.

          

Her er Mama Annie Oakley med hendes 4 nyfødte killinger. Annie var en lidt kræsen mama, så hun ville ikke føde killingerne inde i stuen, hvor vi først havde placeret fødekassen. Nej - hun blev forstyret af alle de store killinger.
Da det var tideligt om morgenen, var vi hjemme begge to, så vi flyttede fødekassen ud på badeværelset (hvor tosset kan man være), hvor hun accepterede at være, og her kom 4 killinger til verdenen. Efter endt fødsel, fik Annie lov til at blive i fødekassen på badeværelset, for lige at slappe af og falde til ro ovenpå alt fødselspåstyret. Senere samme dag blev Annie og killingerne så flyttet ind i soveværelset, hvor der lige var plads for enden af sengen.

           
Her er killingerne omkring 14 dage gamle. De er vokset noget siden fødslen.

          

I lørdags - her i pinsen - etablerede vi så kravlegården inde i stuen. Vi var meget spændte på hvad mama Annie ville sige til dette, men kravlegården gav hende lidt mere plads omkring fødekassen, og en vis afstand til de store killinger, som jo var nysgerrige.  

           

Mama Annie accepterede flytninen, og vi var alle glade. Mama Annie har dog et skarpt øje til de store killinger udenfor kravlegården. De skal ikke komme for tæt på, så hvæser hun.

En afslappet mama Annie Oakley med hendes Datura killinger. 

 

 

 

17. maj 2022
I går fik vi endnu et kuld killinger. Det er vores pige Annie Oakley, som er blevet mama for tredje gang. Vi var meget spændte på. vor mange killinger hun havde i maven, for hun har i hendes to første kuld killinger fået til sammen 3 killinger.

Denne gang overgik mama Annie Oakley sig selv. Hun fødte ikke mindre end 4 killinger, som alle havde fine fødselsvægte, som lå fra 68 gram til 109 gram.

           
Mama Annie Oakley med hendes 4 killinger                                                                             Datura Kuldets 4 killinger